På Aalborg Universitetshospital har MED-udvalg, ledelse og grønne ildsjæle sat en visionær retning for den grønne omstilling af hospitalet og for de mange medarbejdere, der er en uundværlig del af den. Forandringerne kræver struktur og engagement, og derfor har Aalborg Universitetshospital skabt en lokalklimahandlingsplan, hvor medarbejderne tager del i ideudviklingen.
Foto: Line Bloch Klostergaard, Kommunikation.”
Udfordring: Mange konkurrerende dagsordener
Mange dagsordener er i spil på Aalborg Universitetshospital: patientsikkerhed, kvalitetssikring af ydelser, kapacitetspres, rekrutteringsudfordringer, inflation, arbejdsmiljø og mange flere. At få klima igennem som et prioriteret fokusområde på ledelsesniveau har været en udfordring. I Region Nordjylland har regionsrådet med opbakning fra resten af organisationen besluttede sig for at blive Danmarks grønneste region – og det er et vigtigt skridt.
”Lederen skal kunne navigere i, prioritere og sætte retningen for de mange dagsordener,” erfarer Susanne Grønning Sørensen, der er formand i styregruppen og chef for service og rengøring på Aalborg Universitetshospital. ”Derfor har ledelsesforankringen været vigtig at få på plads,” siger hun. Ledelsens rolle har været at sikre den nødvendige opbakning og skabe de rette rammer for projektet.
For Aalborg Universitetshospital og resten af hospitalerne i Region Nordjylland har regionens grønne ambition ført til udviklingen af lokale klimahandlingsplaner. Den første udgave af Aalborg Universitetshospitals klimahandlingsplan blev formuleret under COVID-19-nedlukningen, mens den anden version var klar i starten af 2023.
”Anden version af klimahandlingsplanen lægger op til, at det er nu, der skal leveres, og målene skal nås,” siger Susanne Grønning Sørensen og fortsætter: ”Den store udfordring er at binde indsatserne sammen og give medarbejderne en tydelig retning ude på hospitalerne.”
Løsning: Bæredygtighedsscreeninger som motivationsfaktor
En af måderne, hvorpå Aalborg Universitetshospital har formået at give indsatsen retning, er ved hjælp af bæredygtighedsscreeninger i form af analyser af, om der findes mere bæredygtige løsninger end dem, man allerede benytter. De kan både foretages inden for tværgående områder som fx energiforsyning eller inden for et afdelingsspecifikt område. Screeningerne er en effektiv metode, mener Susanne Grønning Sørensen:
”Resultater fra bæredygtighedsscreeninger motiverer medarbejdere til at ændre praksis og adfærd. Screeningerne viser tydeligt, hvor medarbejderne kan gøre en forskel for klimaet – og hvilken positiv forskel en ændret praksis eller adfærd kan bidrage til,” fortæller hun.
Ifølge Susanne Grønning Sørensen bruges screeningerne til at identificere både de lavthængende frugter, som man kan gå i gang med straks, og de mere langsigtede – altså finde de dele af hospitalets praksis, der relativt nemt kan gøres mere bæredygtige – og rette den grønne omstilling derefter. De har blandt andet fundet ud af, at engangspatientartikler er et indsatsområde, hvor der er en stor CO2-besparelse at hente.
Udover screeningerne, fremhæver Susanne Grønning Sørensen, at Aalborg Universitetshospital har prioriteret efteruddannelse af medarbejderne. Hvis medarbejderne ikke har den nødvendige viden, kan de ikke implementere klimahandlingsplanerne med succes. Selve efteruddannelsen handler om minikurser til medarbejderrepræsentanterne for at fortælle, hvordan fx affaldssortering skal gøres på tværs af hospitalets forskellige afdelinger, eller hvordan medarbejderne kan tænke bæredygtighed ind i transporten til arbejde.
Potentiale: Centralstyret indsats skaber grønne forandringer
På Aalborg Universitetshospital er de gode erfaringer løbende blevet synlige undervejs i processen. Medarbejderrepræsentanterne, der har stået for udviklingen af handlingsplanerne, har for eksempel måtte indse, at de ikke kan låse sig fast på, at grøn forandring er én bestemt ting. I den lokale handlingsplan handler de grønne forandringer om mange emner inden for patientartikler, transport og mad. Læringen er derfor, at ideer skal samles og give en overordnet retning, for at den fælles grønne forandring kan lykkes. De mange ideer kan ses som små revolutioner, der over tid er med til at omstille hospitalets arbejdsgange til mere klimavenlige og skabe de ønskede grønne forandringer.
”Når vi får nye ideer, ændrer vi nogle gange arbejdsgangene for vores eksisterende praksis – derfor er det vigtigt at have mange medarbejdere med, så vi kommer rigtigt i mål,” forklarer Susanne Grønning Sørensen og afslutter med en sidste værdifuld læring:
”Man må aldrig forhindre en medarbejder i at tage initiativ, men man skal skabe struktur omkring initiativet for at bevæge hospitalet i en grøn retning.”
Faktaboks: Bag om involveringen
Et grundvilkår for de lokale klimahandlingsplaner er, at indsatsen er forankret hos både ledere, medarbejdere og MED-udvalg for at sikre et bredt, grønt mindset. Derfor har styregruppen for klimahandlingsplanen på Aalborg Universitets Hospital til opgave at sprede viden, samle indsatserne og sikre eksekvering. Styregruppen har til opgave at udarbejde klimahandlingsplanen, og gør status to gange årligt til hospitalets øverste ledelse og MED-hovedudvalg fra Aalborg Universitetshospital.
Udover ledelsesrepræsentation og udpegede MED-udvalg, er styregruppen repræsenteret af tre grønne ildsjæle (medarbejderrepræsentanter) for at tage ansvar for den grønne omstilling. Ildsjælene bliver klædt på med viden bl.a. gennem minikurser.
Løsningen er en klimahandlingsplan for en toårig periode, som beskriver konkrete indsatser inden for emnerne bygninger og arealer, transport, affaldssortering, forplejning, udstyr, patientartikler og øvrigt forbrug. En vigtig del af klimahandlingsplanen er det nye tiltag, bæredygtighedsscreeninger, hvor der foretages analyser for at finde mere bæredygtige løsninger end de eksisterende.
3 konkrete anbefalinger
1. Involvér MED-udvalget: Organisationen kan inddrages bedst på tværs af afdelingerne for at sikre bred opbakning til de grønne initiativer. Aalborg Universitetshospital har i samarbejde med MED-udvalget og Hospitalsledelsen nedsat en styregruppe, hvor både ledelsen og medarbejderne er repræsenteret. På den måde sikrer hospitalet et fælles ejerskab for klimahandlingsplanen, hvor indsatserne er medarbejderbårne og samtidigt med, at de er ledelsesforankret.
2. Skab prioriteringer: De grønne initiativer kan med fordel have støtte og retning for at blive til virkelighed. Aalborg Universitetshospital har nedsat en styregruppe, der løbende mødes for at tage ansvar for omstillingen og udvælge de specifikke initiativer, der skal føres ud i livet.
3. Uddan medarbejderrepræsentanterne: Medarbejderrepræsentanterne kan med fordel uddannes i, hvordan vi kan skabe grønne forandringer. Hvis vi ikke sikrer, at medarbejderne har den rette viden, bliver forandringerne ikke til virkelighed. Region Nordjylland tilbyder bl.a. minikurser til medarbejderne, der er bannerførerne for resten af hospitalets udvikling.