Arbejdstilrettelæggelse handler helt basalt om, hvem der skal være på arbejde hvornår.
Arbejdstilrettelæggelse handler helt basalt om, hvem der skal være på arbejde hvornår. At de rette kompetencer er til stede, når der er brug for dem, er afgørende for, at arbejdsopgaverne kan blive løst bedst muligt. Samtidig kan fx fordelingen af vagter have stor betydning for medarbejdernes hverdag og trivsel.
Arbejdstilrettelæggelse er en balance mellem flere hensyn. Dels mellem den bemanding, opgaveløsningen kræver, og medarbejdernes mulighed for at have indflydelse på egen arbejdstid. Dels mellem den enkelte medarbejders ønsker og medarbejdergruppen som helhed. God arbejdstilrettelæggelse handler kort sagt om at balancere arbejdspladsen og medarbejdernes ønsker om fleksibilitet.
Hovedparten af de regionale arbejdspladser er døgnarbejdspladser, så der skal være medarbejdere med de rette kompetencer på vagt døgnet rundt. Det kræver en vagtplanlægning, der er robust, også når der undervejs opstår behov for ændringer.
Vagtplanlægningen skal så vidt muligt tage hensyn både til borgernes/patienternes behov og til medarbejdernes ønsker (der fx kan bunde i deres aktuelle livssituation eller livsfase). Vigtige elementer i god vagtplanlægning er blandt andet, at den foregår i så god tid, at medarbejderne kan forudsige deres arbejdstider et stykke ud i fremtiden, samt at den enkelte har indflydelse på sine egne arbejdstider.
God vagtplanlægning er både vigtig for kerneopgaven, arbejdsmiljøet og en effektiv anvendelse af ressourcerne. Derfor kan inddragelse og et godt gensidigt samarbejde om arbejdstilrettelæggelsen være en vigtig vej til at understøtte attraktive regionale arbejdspladser.