Nyt facilitatorteam skal udvikle en fuldtidskultur

3 ud af 10 regionale medarbejdere arbejder i dag deltid. Det er et problem for de regionale arbejdspladser, der mangler kvalificeret arbejdskraft. Men det skaber også et dårligere grundlag for kompetenceudvikling og for et godt arbejdsmiljø. De udfordringer skal et nyt facilitatorteam være med til at imødekomme ved at understøtte en kulturforandring, der gør fuldtid til normen.

Der er mange gode erfaringer i regionerne, når det handler om at få flere på fuldtid. Og dem skal et nyt facilitatorteam være med til at bære videre til andre regionale arbejdspladser.

Det gør de ved at tage rundt på de regionale arbejdspladser og hjælpe dialoger på vej. Med sig har de andres gode erfaringer fra fuldtidsområdet og en værktøjskasse, der kan bistå medarbejdere og ledere med at finde frem til en løsning hos dem.

Facilitatorernes vigtigste opgaver er at:
• dele viden og inspiration på tværs af regioner
• understøtte løsninger, der passer til den enkelte arbejdsplads
• inspirere lokalt fx med workshops eller prøvehandlinger
• bidrage til at skabe en fuldtidskultur

Sammen om udviklingen af de regionale arbejdspladser
Facilitatortemaet er et nøgleinitiativ i indsatsen om fuldtid i ’Sammen om udviklingen af de regionale arbejdspladser’, der blev besluttet ved OK24. Det er Danske Regioner, de faglige organisationer og regionerne, der sammen etablerer facilitatorteamet.

Indsatsområdet lægger op til, at de regionale arbejdspladser udnytter det potentiale, der er ved at flere arbejder fuldtid. Det handler fx om at bidrage til at der er de rigtige kompetencer til at løse kerneopgaven. Men der er også et muligt uudnyttet potentiale at hente på. arbejdsmiljø.

Forskning peger nemlig på, at en indsats om at få flere op i tid og på fuldtid skaber bedre muligheder for fleksibilitet for den enkelte. Samtidig forbedrer det kontinuiteten for medarbejdere, borgereog patienter og mulighederne for at udnytte og udvikle medarbejdernes kompetencer.

Et team af ildsjæle
Facilitatorteamet vil bestå af regionale medarbejdere, der er typisk er engagerede i udviklingen af attraktive regionale arbejdspladser og i at understøtte fuldtidskulturen. Det kanbåde være sundheds- eller pædagogiskpersonale og medarbejdere i staben, der udgør teamet.

Teamet skal i høj grad selv være med til at fremme indsatsen. Både når de udvikler deres egne kompetencer, sparrer med andre facilitatorer i teamet og besøger regionale arbejdspladser.

Det ventes at teamet starter sit arbejde op omkring 1. marts 2025.

Vil du vide mere om facilitatorrollen kan du kontakte
Karen Minke
projektchef, bro
Mobil: 20 33 46 89
karen@wearebro.dk


Eller du kan skrive til redaktion@regionaltarbejdsliv.dk