Søg om støtte til lokale initiativer om arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse
Danske Regioner, Forhandlingsfællesskabet og Akademikerne inviterer de regionale arbejdspladser til at søge om støtte til lokale afprøvninger og initiativer vedrørende arbejdstids- og arbejdstilrettelæggelse.
Ved OK24 aftalte parterne, som led i initiativet Sammen om udvikling af de regionale arbejdspladser, at et særligt indsatsområde i initiativet er at understøtte et stærkt fokus på arbejdstids- og arbejdstilrettelæggelsen. Målet er at udnytte de mange muligheder for en bedre og mere fleksibel arbejdstids- og arbejdstilrettelæggelse, som imødekommer både behovet for tilstedeværelse af de rette medarbejdere og medarbejdernes ønsker om indflydelse.
Som led i dette arbejde har parterne afsat 8,5 mio. kr. til støtte af lokale initiativer om arbejdstids- og arbejdstilrettelæggelse. På de følgende sider kan I finde information om, hvordan I kan få del i disse midler.
Eksempler på lokale forsøg og afprøvninger i forhold til arbejdstids- og arbejdstilrettelæggelse:
Løbende dialog om arbejdstids- og arbejdstilrettelæggelse, herunder mulighed for fleksibilitet.
Tilrettelæggelse af arbejdet og arbejdstiden, så de rette medarbejdere og kompetencer er til stede på rette tid og sted.
Tilrettelæggelse af arbejdet og arbejdstiden i dialog med medarbejderne, hvor medarbejderne har indflydelse herpå.
Arbejde med at skabe fleksible arbejdsrammer, herunder i et livsfaseperspektiv.
Arbejde med at sikre, at medarbejderne har de rette kompetencer, gennem
Arbejde med fordeling af vagtarbejdet, herunder fastlæggelse af mål og principper for fordelingen.
Fordelingen af vagtarbejder under hensyntagen til faglige, arbejdsmiljømæssige og helbredsmæssige hensyn.
Vagter uden for dagarbejdstid fordeles blandt flest muligt
Arbejdsplanlægningen understøtter en fuldtidskultur.
Større forudsigelighed i vagter, herunder så få ændringer i den planlagte arbejdstid og henvendelser uden for arbejdstiden som muligt.