Vi skal gøre det mere attraktivt for seniorer at blive på arbejdspladserne

Arbejdspladserne spiller en stor rolle i at få seniorer til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Mona Larsen er leder af VIVE’s Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarkedet. Her deler hun nyeste viden og greb til at lave attraktive seniorordninger.

Vi vil virkelig gerne have, at du bliver her nogle år mere! Den måske lidt banale besked kan faktisk gøre en forskel, når vi gerne vil have ældre medarbejdere til at blive på arbejdspladserne.

Det er en af de pointer, som Mona Larsen, der er leder af VIVE’s Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarkedet havde med, at hun holdt oplæg på en temadag hos ’Sammen om Udvikling af Regionale Arbejdspladser’.

Videncenteret har kortlagt 17 forskellige branchers tilgang til seniorer – herunder sundhedsvæsnets. I undersøgelsen lyder et af spørgsmålene: Hvor ofte har du opfordret en ældre medarbejder til at udsætte tilbagetrækningsalderen med et eller flere år?

Over halvdelen af arbejdspladserne inden for sundhedsvæsnet – som dækker alt fra den lille tandlægeklinik til det store supersygehus – angiver, at de aldrig opfordrer ældre medarbejdere til at blive.

– Men vi ved, at det virker at sige til dine medarbejdere, at du gerne vil have, at de bliver noget længere. Så selvom man synes, det er åbenlyst, så er det en vigtig besked at få som medarbejder, siger Mona Larsen og tilføjer, at sundhedsvæsnet ikke står alene i statistikken. Det er nemlig en tendens på tværs af sektorer, at man kun i begrænset omfang opfordrer seniormedarbejderne til at blive.

Vi bliver længere i jobbet

Men tendensen er klar: Vi bliver længere i jobbet og vi er er ældre, før vi siger farvel til arbejdslivet. Tilbagetrækningsalderen er nemlig steget inden for de seneste år. Tal fra Forsikring og Pension viser, at vi i 2010 i gennemsnit var 62,5 år, når vi forlod arbejdsmarkedet. I 2023 var samme tal 66,5 år. Vi bliver altså længere tid på arbejdsmarkedet.

– Så vi ser ikke et billede af, at arbejdsmarkedet ikke vil have seniorer. Vi arbejder længere og længere. Det handler især om, at arbejdsmarkedet har brug for os, og at reglerne er ændret, så vi bliver resset eller lokket til at blive noget længere, siger Mona Larsen.

Det kan også spille en rolle, at vores forudsætninger for at blive længere på arbejdsmarkedet er blevet bedre. Mange har længere uddannelser, og mange job er mindre fysisk krævende ligesom der er efterspørgsel på arbejdskraft.

Vi skal kunne, ville og have muligheden

Og sådan skulle det helst blive ved med at være. Mona Larsen oplister en række forudsætninger, som skal være opfyldt, for at vi bliver længere tid på arbejdsmarkedet. Kort fortalt skal vi kunne, vi skal ville og vi skal have muligheden.

– At kunne handler om, at man har helbredet og arbejdsevnen. At ville handler om, at man har lyst til at arbejde eller at det er økonomisk attraktivt eller nødvendigt. At have mulighed handler om, at man har en arbejdsgiver, der vil beholde en. Og hvis man mister sit job, at man får mulighed for at få et andet arbejde, siger Mona Larsen.

Fem greb: Sådan får vi flere seniorer til at blive på arbejdspladserne

Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarkedet har samlet den nyeste nordiske viden om, hvad arbejdspladser kan gøre for at beholde seniorer noget længere. På den baggrund har Mona Larsen og hendes kolleger formuleret fem greb, som du kan se i boksen nedenfor.

Mona Larsen hæfter sig især ved betydningen af at begrænse seniorernes fysiske og psykiske belastninger på jobbet og sørge for at anerkende seniorerne fagligt og socialt.

– Arbejdspladserne har en stor rolle med at bidrage til at give seniorer lyst og mulighed til at blive noget længere i job. For når flere seniorer får råd til selv at vælge, hvornår de gerne vil gå på pension, kan vi ændre tilbagetrækningsordningerne alt det vi vil uden effekt, forklarer hun.

One-size passer langt fra alle

Så hvordan skal vi udforme seniorordningerne, så de virker? Mona Larsen skitserer, at vi grundlæggende enten kan lave standardiserede ordninger eller indsatser, som er skræddersyede efter den enkeltes behov. Samtidig kan vi lave ordninger som omfatter alle eller nogle få. Og her opstår et dilemma, forklarer Mona Larsen.

I Norge lavede man forsøg med seniortiltag, hvor alle seniorer fik det samme tilbud. Det betød konkret, at alle 62-årige fik ekstra ferie- og fridage, nedsat arbejdstid eller en bonus.

– Men forskernes konklusion var, at det faktisk ikke havde ret stor effekt. One-size-fits-alltankegangen virker ikke her, fordi behov ikke opstår ved en bestemt alder. Så nogle i målgruppen fik tilbuddet for sent, og nogen fik det for tidligt. Vi har jo heller ikke samme behov eller står i samme økonomiske situation. Og så virker det ikke efter hensigten, siger hun.

Individuelle ordninger giver dilemmaer

Derfor kan der være god ræson i at rette blikket mod løsninger som i højere grad er skræddersyede og bestemt af de individuelle behov hos det enkelte menneske, pointerer hun. Ud fra den tankegang kan lederen tildele den enkelte medarbejder individuelt tilpassede tiltag efter behov. Men også her er der dilemmaer.

– Arbejdsgivere, fagbevægelse og seniorer vil typisk selv ønske lige rettigheder for alle. Og en risiko ved individuelle løsninger kan da også være, at man ikke får øje på dem, der har det største behov, siger hun.

Der kan også være risiko for, at man kommer til at diskrimere så seniorer, der er på god fod med lederen eller har en lang uddannelse er bedre stillet end kollegerne, anfører Mona Larsen.

Så teoretisk virker det måske bedst med skræddersyede ordninger, men det er ikke de mest udbredte løsninger, fordi modstanden mod netop disse løsninger er stor.

– Det er ikke nødvendigvis en løsning at give det samme til alle. Det ville være optimalt, hvis vi kunne lave individuelt tilpassede løsninger, fordi vi bliver mere og mere forskellige med alderen. Men det er ikke en let øvelse at finde ud af, hvem der har størst behov, siger Mona Larsen.