Grunduddannelse er en kerneopgave for regionale arbejdspladser

At være med til at uddanne fremtidens sundhedsprofessionelle er en central opgave i hverdagen på de regionale arbejdspladser. Sektionschef Dorte Helving Rasmussen og uddannelseskonsulent Line Sørensen fortæller om, hvordan Region Hovedstaden arbejder med uddannelsesopgaven – blandt andet med nytænkende læringsmiljøer og digitale værktøjer.

Der er omkring 45.000 ansatte i Region Hovedstaden inklusiv 370 elever og lærlinge. 12.000 elever og studerende er desuden hvert år i praktikforløb på Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre. Og mere end 1.500 vejledere, kliniske undervisere og oplærings- og uddannelsesansvarlige har en særlig rolle i uddannelsesopgaven.

”Tallene viser tydeligt omfanget af den kæmpestore uddannelsesopgave, som bliver løftet hver dag på regionens hospitaler og virksomheder. Tallene viser også, at grunduddannelse er noget, som vedrører alle arbejdspladser i regionen. Vi er som region en kæmpestor offentlig virksomhed med en stor samfundsmæssig opgave og ansvar for at uddanne fremtidens faglærte og fagprofessionelle,” siger Dorte Helving Rasmussen, som er sektionschef for grunduddannelse og uddannelsesudvikling i Region Hovedstaden.

Der er meget fokus på grunduddannelsesområdet i Region Hovedstaden og arbejdet er funderet i en uddannelsesstrategi, som regionsrådet vedtog i 2023.

”Vi er glade for, at grunduddannelsesområdet har sin egen strategiske målsætning. Strategien er et fælles pejlemærke og en retning for vores indsatser på tværs af alle regionens hospitaler, centre og virksomheder. Den giver et fælles sprog og nogle fælles argumenter og afsæt for vores drøftelser og prioriteringer på grunduddannelsesområdet,” forklarer Dorte Helving.

At skabe trygge læringsmiljøer er en kerneopgave

Sammen med uddannelseskonsulent Line Sørensen fortalte Dorte Helving om Region Hovedstadens arbejde på grunduddannelsesområdet, da Forum for udvikling af regionale arbejdspladser var samlet i Vejle i efteråret 2025.

En af deres hovedpointer er, at grunduddannelse er en kerneopgave på de regionale arbejdspladser, og at det kræver trygge læringsmiljøer, så studerende, elever og lærlinge trives og kan lære i og af de faglige arbejdsfællesskaber.

”Vi har meget fokus på, at uddannelsesopgaven er en fælles opgave. Det er ikke kun vejledernes eller de kliniske underviseres opgave. Det er en opgave, som alle, der er ansat i Region Hovedstaden, skal tage del i,” understreger Dorte Helving.

Data fra den årlige vejlederevaluering1 viser, at kun 36 procent af vejlederne på tværs af sundhedsfaglige uddannelser oplever, at praktikforløb i høj grad er noget, man er fælles om på arbejdspladsen.

”Så der ligger en ledelsesopgave i at skabe en kultur, hvor uddannelsesopgaven ses som en fælles opgave,” siger hun.

Digitale redskaber og nytænkende læringsmiljøer

Region Hovedstaden har udviklet en række digitale redskaber, som kan støtte vejlederne og deres kolleger i uddannelsesopgaven.

”Når vi i Center for HR og Uddannelse har fokus på elever, lærlinge og studerende og deres læring, har vi selvfølgelig også fokus på vejlederne, og hvordan vi kan understøtte deres rolle og opgave. Vi udvikler for eksempel redskaber, som de kan bruge i arbejdet med at skabe gode læringsmiljøer. De forskellige redskaber har vi udviklet i tæt samspil med praksis og e-læringseksperter,” fortæller Dorte Helving.

Du kan læse mere om to af de digitale redskaber i boksene til artiklen.

For at studerende kan udvikle og styrke deres kompetencer i forskellige læringsarenaer, har Region Hovedstaden også udviklet nye former for læringsmiljøer målrettet de studerende. To af dem skal du høre om nu: Enhed for Klinisk Træning og Uddannelseshospitalet i Frederikssund.

1. Status på Praktik 2025. Den årlige rapport i Strategisk Partnerskab om Uddannelse PowerPoint-præsentation

Som at komme ind på en sengestue

Enhed for Klinisk Træning (EKT) er et tidligere sengeafsnit på Amager Hospital, som nu er indrettet til simulationstræning og klinisk træning. Her kommer alle de sygeplejestuderende som en del af deres kliniske undervisningsforløb uanset om de er i praktik på et af regionens hospitaler eller i kommunerne. På Enhed for Klinisk Træning er der indrettet forskellige læringsmiljøer med sengestuer, som er tro kopier af rigtige sengestuer på hospitalet, og medicinrum som indrettet fuldstændig som på hospitalerne. Der er også rum, som er indrettet som plejebolig eller en stue hos en borger.

Uddannelseskonsulent Line Sørensen fortæller, at cirka 4.000 studerende hvert år er i obligatorisk træning på Enhed for Klinisk Træning,

”Underviserne kommer selv fra praksis, hvor de er kliniske vejledere eller undervisere. Det giver en stærk autenticitet og gør, at undervisningen her er fuldstændig opdateret i forhold til den kliniske praksis på hospitalerne,” fortæller Line Sørensen, der er uddannelseskonsulent i Center for HR og Uddannelse og i det daglige samarbejder tæt med uddannelsesmiljøerne på hospitalerne.

Evalueringerne viser, at de studerende, når de mødes på kryds og tværs af praktikstederne i EKT, oplever et højt fagligt udbytte af træningen, og de er begejstrede for konceptet og undervisningen.

Uddannelseshospitalet i Frederikssund

Et andet eksempel på en alternativ læringsarena er uddannelseshospital Frederikssund. Det er udviklet i et tæt samarbejde mellem Nordsjællands Hospital og Københavns Professionshøjskole. Formålet er at skabe en innovativ uddannelsesmodel, der kan uddanne flere studerende, styrke sammenhængen mellem teori og praksis og bygge bro mellem studielivet og arbejdslivet som færdiguddannet sygeplejerske.

”Man kan sige være med til at forebygge det, som nogen kalder praksischok eller ansvarschok,” siger Line Sørensen.

Derfor deltager de studerende på lige fod med det faste personale i arbejdsfællesskabet – også i vagterne.

”Der er en særlig opmærksomhed på at indtænke de studerende i vagter, så de bidrager, deltager og lærer i alle døgnets timer, og det gør også, at de i højere grad er klar til arbejdet, når de er færdiguddannede,” siger hun.

Afdelingen i Frederikssund fungerer både som en almindelig klinisk afdeling og som et læringsmiljø for studerende. Her arbejder undervisere fra professionshøjskolen, studerende og personale tæt sammen med et fælles fokus på uddannelse og faglig udvikling.

”Afdelingen på Uddannelseshospital Frederikssund blev bygget op fra bunden med fokus på både behandlings- og uddannelsesopgaven. Personalet og ledelsen er ansat med et særligt ansvar for også at bidrage til uddannelsen,” fortæller Line Sørensen.

Studerende i front med patienten som læremester

Et centralt princip i modellen er, at de studerende skal være mere i front i mødet med patienterne. ”De skal ikke altid gå bag en sygeplejerske. De skal være dem, som er de primære ved patienterne i et samspil med deres medstuderende. For der kan være en god læring i at lære af og sammen med andre studerende,” forklarer Line Sørensen om tanken bag peer-to-peer-læring.

Et andet bærende element er den høje grad af patientinvolvering. Patienterne betragtes som aktive medspillere i uddannelsen – næsten som læremestre. Følgeforskning viser, at patienterne sætter pris på rollen og oplever øget opmærksomhed og dialog i mødet med de studerende.

De studerende har desuden adgang til simulationsrum, hvor de kan øve kliniske færdigheder og deltage i strukturerede undervisningsforløb, inden de møder patienterne.

”Hvis en studerende for eksempel skal anlægge et kateter for første gang, er der mulighed for at få træning i simulationsrummet, inden man skal møde patienten,” fortæller Line Sørensen.

En kulturændring

Erfaringerne fra Uddannelseshospitalet inspirerer nu andre afdelinger i Region Hovedstaden til at blive egentlige uddannelsesafsnit. Lige nu er der godt gang i afprøvninger på Uddannelseshospital Amager og flere afdelinger på Nordsjællands Hospital. Og selv om man er vant til at have mange elever og studerende på afdelingerne, er det alligevel en stor forandring.

”Tanken er, at alle skal bidrage til uddannelsesopgaven, så det ikke kun er vejlederne, som ellers har haft ansvaret i hverdagen. Nu er tænkningen, at alle bidrager,” fortæller Line Sørensen.

Sektionschef Dorte Helving understreger, at det kræver en kulturændring og tydelig ledelse:

”Når organiseringen og tilgangen til grunduddannelsesopgaven ændres grundlæggende, medfører det også gennemgribende forandringer for arbejdspladsen, personalet og den måde, man organiserer samarbejdet og fx tilrettelægger vagtplan på. Og her ligger der en ledelsesopgave, som er helt central for, at det kan lykkes,” forklarer hun.

Artiklen bygger på et oplæg, som Dorte Helving Rasmussen og Line Sørensen fra Sektion for Grunduddannelse og Uddannelsesudvikling i Centerfor HR og Uddannelse i Region Hovedstaden holdt i oktober 2025 på Forum for udvikling af regionale arbejdspladser.