God arbejdstilrettelæggelse som en af vejene til at få flere op i tid

Region Syddanmark har udarbejdet et inspirationskatalog som led i regionens projekt ”Sammen om udvikling af god arbejdstilrettelæggelse – og flere op i tid i Region Syddanmark”. Projektet har fået støtte fra indsatserne om arbejdstilrettelæggelse og fuldtid i regi af Sammen om udvikling af de regionale arbejdspladser.
Inspirationskataloget samler indsigter og erfaringer med at få flere medarbejdere op i tid og på fuldtid gennem god arbejdstilrettelæggelse på de regionale arbejdspladser. Erfaringerne blev drøftet på en tværregional workshop den 8. september 2025. Her var ca. 50 deltagere samlet for at udveksle viden om barrierer og erfaringer med indsatsen om at få flere medarbejdere op i tid og på fuldtid.
Formål med workshoppen:
at inspirere hinanden til at gøre det attraktivt for flere at gå op i tid gennem arbejdet med god arbejdstilrettelæggelse.
Deltagere:
• Ledere
• Medarbejdere
• MED-repræsentanter
• Danske Regioner
• Faglige organisationer
Arbejdet er en del af indsatsen ’Sammen om udvikling af regionale arbejdspladser’, som er et fælles initiativ fra Danske Regioner og de faglige organisationer, besluttet ved overenskomstforhandlingerne i 2024.
Målet er, at man lokalt – og i fællesskab – finder gode, fleksible og holdbare løsninger på at skabe attraktive arbejdspladser, der kan imødegå udfordringer med manglende arbejdskraft og understøtte et godt arbejdsmiljø.
Kataloget er til jer, der ønsker inspiration til dialog og vil igangsætte jeres eget udviklingsarbejde på arbejdspladsen vedr. indsatsområderne fuldtid og
Arbejdstilrettelæggelse.
Inspirationskataloget indeholder:
1. Potentialer og barrierer for at flere går op i tid
2. Erfaringer fra arbejdspladser, der har arbejdet med initiativet
Undervejs kan I finde refleksionsspørgsmål. Brug dem fx til drøftelserne af, hvad der særligt gør sig gældende på jeres arbejdsplads, og hvordan I finder jeres vej til at få flere op i tid og på fuldtid gennem god arbejdstilrettelæggelse.