Når medarbejderne i psykiatrien er trygge, kan de bedre hjælpe patienterne

Hvordan styrker man bedst sikkerheden for personalet, som arbejder i psykiatrien? Det arbejder man intensivt med i Region Hovedstadens Psykiatri. Sikkerhedskoordinator Bamidele Perlt deler nogle af erfaringerne fra arbejdet med regionens handleplan på området. Der er inspiration til arbejdet med sikkerhed – også andre steder end i psykiatrien.

^{Når man er tryg, når man går på arbejde, kan man bedre fokusere på relationen med patienten, som er så vigtig i psykiatrien, siger Bamidele Perlt, som er sikkerhedskoordinator i Region Hovedstadens Psykiatri.}

Det skal være trygt og sikkert at gå på arbejde. Også når man arbejder i psykiatrien med patienter i meget svære situationer. Det er udgangspunktet for ’Handleplan for sikker og tryg psykiatri’, som Region Hovedstaden har arbejdet med siden 2023. En af dem, som er dybt involveret i sikkerhedsarbejdet, er Bamidele Camilla Babalola Perlt, som er sikkerhedskoordinator i Region Hovedstadens Psykiatri. Hun forklarer:

– Når man er tryg, når man går på arbejde, kan man bedre fokusere på relationen med patienten, som er så vigtig i psykiatrien. Vi ved, at et stærkt samarbejde med patienten og de pårørende er noget af det, som har en positiv indvirkning på patientens tilstand, og som medvirker til at forebygge konflikter, forklarer hun.

Bagtæppet for den nye handleplan, som er vedtaget i regionsrådet, var et ønske om at styrke sikkerheden og trygheden for personalet yderligere blandt andet efter en tragisk hændelse i juli 2023, hvor en medarbejder blev dræbt og to andre sårede, mens de var på arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri i Brøndby.

– Det var en tragisk hændelse, som rystede hele organisationen, og som vi stadig tænker på og taler om, siger Bamidele Perlt.

1.450 forbedringsforslag

Arbejdet med at styrke sikkerheden blev igangsat af direktionen og en lille gruppe medarbejdere i tæt samspil med regionens politikere. Man har fra begyndelsen taget udgangspunkt i medarbejderne på alle niveauer og deres vurderinger af, hvad der skal til for at skærpe sikkerheden. For det er jo deres sikkerhed og hverdag, det handler om.

– Alle fik mulighed for at komme med input, og der kom 1.450 forbedringsforslag. Nogle af de temaer, som blev nævnt, var arbejdsgange, normering, flugtveje, overvågning og alarmer, fortæller Bamidele Perlt.

Efterfølgende blev forslagene taget op lokalt i de psykiatriske centre og afsnit og i de lokale MED-udvalg. Der blev også afholdt to heldags-workshops med hundrede medarbejdere og ledere samt repræsentanter for både patient- og pårørendeorganisationer og eksterne aktører.

Sikkerheden er tilpasset lokalt

Handleplanen indeholder anbefalinger og forslag til, hvordan man kan styrke sikkerheden lokalt. Der er seks områder i handleplanen. Se boks. Det handler om alt fra fysiske omgivelser og alarmsystemer til systematisk fokus på træning og kompetenceudvikling hos medarbejderne.

– Målsætningen for handleplanen er, at det generelle sikkerhedsniveau i psykiatrien skal være højt, differentieret og tilpasset lokalt. For der er ikke én måde at gøre det på. Selvom vi forsøger at gå samme vej og ensrette det, vi gør, så skal det tilpasses til forholdene i hvert enkelt afsnit, forklarer Bamidele Perlt.

Så sikkerhedsniveauet og tiltagene bliver tilpasset den enkelte enhed og de patienter, som kommer netop her. For der er forskel på behovene i fx børne- og ungdomspsykiatrien, i de specialiserede ambulatorier og i retspsykiatrien.

Jeg kan se min kollega holde samtale

En del af sikkerhedsarbejdet har været at styrke sikkerheden via de fysiske rammer på alle psykiatriens matrikler. Der er blevet kigget på alarmsystemer og behovet for at indføre scannere, og så er indretningen i ambulatorierne i gang med at blive ændret mange steder. Fx ønsker man af sikkerhedsmæssige grunde at placere samtalerummene mere centralt.

– Traditionelt har mange ambulatorier været indrettet med lange gange med mindre kontorer, hvor patienterne kommer ind til samtale hos fx en sygeplejerske bag en lukket dør. Men den indretning gør det vanskeligt at få hjælp fra en kollega, hvis tilstanden hos en patient ændres, forklarer Bamidele Pert.

Derfor går man i dag efter at indrette de fysiske rammer, så samtalerummene er placeret mere samlet og så vidt muligt med indkig. På den måde kan de ansatte i højere grad se hinanden, når der holdes samtaler. Det kan nemlig være med til at forebygge, at situationer eskalerer og giver mulighed for hurtigere at kunne tilbyde assistance.

Når patienten kan reagere med vold mod personalet

Region Hovedstaden har også kigget nærmere på arbejdsgangene. Fx er der i højere grad to ansatte til stede ved en del af samtalerne i psykiatrien fx i akutmodtagelsen. Der er også arbejdet med at styrke brugen af risikovurderingsværktøjet V-RISK og procedurerne for at dokumentere kliniske risikovurderinger i Sundhedsplatformen.

– V-RISK-10 er et værktøj, som hjælper os med at identificere og vurdere risikoen for at patienten kan reagere med vold – både på baggrund af sin historik, sin tilstand lige nu og på baggrund af vores faglige viden om, hvilke ændringer i patientens tilstand, som kan medvirke til, at situationer kan eskalere, forklarer Bamidele Perlt.

Med V-RISK får man spurgt patienten både til historik og tanker, som måske kan udvikle sig.

– På den baggrund får man lagt nogle gode, stringente og forståelige planer for patientforløbet og for, hvordan vi håndterer aggression hos patienten både samtaleteknisk, miljøterapeutisk, medicinsk og praktisk, forklarer Bamidele Perlt.

Og her er det helt essentielt, at man er enige om, hvordan, hvor og med hvilke ord man dokumenterer voldsrisiko hos en patient, så de væsentlige informationer bliver overleveret ensartet og bliver let tilgængelige for kollegerne, pointerer hun.

Sikkerhedsassistenter

Som led i handleplanen har Region Hovedstadens Psykiatri også ansat sikkerhedsassistenter i akutmodtagelserne og i enkelte afsnit, hvor sikkerhedsassistenterne bliver brugt som led i en fast ordning for en periode eller i forbindelse med vanskelige forløb.

– Sikkerhedsassistenter har ikke været kendt eller brugt før. De giver et sæt ekstra øjne og ører på situationer, som ellers vil kunne eskalere. De arbejder i samarbejde med personalet om at få ro på afsnittet, og så medvirker sikkerhedsassistenterne til at deeskalere eller håndtere situationer, som kræver fysisk intervention,” forklarer Bamidele Perlt, som pointerer, at Region Hovedstadens Psykiatri selv uddanner og oplærer sikkerhedsassistenterne til at anvende deres metoder og kende målgruppen. Det betyder, at de har en bedre forståelse for både arbejdet og patienterne end eksterne vagter.

Alle uden undtagelser skal træne

Som følge af handleplanen er det nu også blevet obligatorisk for alle medarbejdergrupper med patientkontakt i psykiatrien at få uddannelse og træning i konflikthåndtering.

– I dag bliver alle medarbejdere uddannet og trænet i konflikthåndtering, og der bliver lavet scenarietræning. Det er nødvendigt, at alle ved, hvordan de skal samarbejde og hvad der er deres rolle – eksempelvis i en situation, hvor der er trykket på en alarm. Det er en af grundpillerne i sikkerhedsarbejdet, siger Bamidele Perlt.

Som ansat i Region Hovedstadens Psykiatri er man ikke bare på kursus eller træning én gang. Vedligeholdelse af kompetencerne er gjort obligatorisk for alle medarbejdere.

– Det handler om den kontinuerlige træning af, hvad man lærer på sine grundkurser. Uddannelse har hele tiden været et krav, men nu har vi en klar systematik, så alle kommer igennem. Vi er nødt til at tænke i organisering, så vi sikrer, at det kan lade sig gøre. Det er ikke blot et tilbud. Det er et must, og konceptet omfatter også monitorering, så vi ved, at alle kommer afsted til tiden og løbende får deres træning,” forklarer hun.

Vi kan ikke springe over

Da Bamidele Perlt fortalte om arbejdet med handleplanen på Forum for udvikling af regionale arbejdspladser, blev hun spurgt fra salen, hvordan man så vægter de seks områder i handleplanen.

– Vi arbejder på det hele på én gang, men hvis du spørger mig, så er konflikthåndtering en af grundpillerne. For sikkerhed er mere, end at de fysiske rammer og alarmeringssystemer er i orden. Det handler også om, hvordan vi gør, om vi har øje for den enkelte patient og den situation, som vedkommende står i. Det handler om, hvordan vi taler sammen – og om patienten. Og det er også et af de steder, der bliver arbejdet allerhårdest på at få systematiseret vores uddannelse og træning endnu mere, end den var i forvejen. Arbejdet med nedbringelse af tvang er nært beslægtet med uddannelse og
træning i at forebygge og håndtere konflikter, forklarer hun.

Artiklen bygger på det oplæg som Bamidele Camilla Babalola Perlt holdt om Region Hovedstadens Psykiatris arbejde med handleplanen på Forum for udvikling af regionale arbejdspladser i oktober 2025.

Artiklen er skrevet i efteråret 2025. Region Hovedstadens Psykiatri er siden nedlagt som et selvstændigt hospital. De psykiatriske centre i Region Hovedstaden er per 1. januar 2026 organiseret under de fire akuthospitaler i Region Hovedstaden. Sikkerhedsorganisationen er nu en selvstændig sektion under HR afdelingen på Amager og Hvidovre Hospital. Sikkerhedsorganisationen har fortsat til opgave et understøtte implementeringen af Handleplan for sikker og tryg psykiatri Region Hovedstaden på tværs af de psykiatriske centre (afdelinger) i Region Hovedstaden.