Mange patienter er typisk kun indlagt få dage på Psykiatrisk Akutmodtagelses sengeafsnit på Psykiatrisk Center København, Bispebjerg. Derfor er behandlingen nu sat i system næsten fra patientens første minut på afdelingen. Plejepersonalet har fået en langt tydeligere rolle i behandlingen, ligesom der er skruet op for systematikken og fokus på faglige redskaber i patientsamtalerne.
”Tak for redningen,” står der på et lille stykke pap formet som et blad, der hænger på væggen på sengeafsnittet på Psykiatrisk Akutmodtagelse på Psykiatrisk Center København. Det lille papblad
er en af mange hilsner fra patienter, som hænger på afdelingens udskrivningstræ på væggen i de splinternye lyse lokaler i Bispebjerg.
En stor del af patienterne er kun indlagt kort på afdelingen, og det er netop de korte indlæggelser, som er omdrejningspunktet de akutpakker, som afdelingen har indført. Pakkerne bliver stort set sat i gang i det øjeblik, patienten bliver indlagt.
– Vi ville gerne have mere fokus på indholdet af de korte indlæggelser og øge fokus på, at behandlingsindsatsen begynder så snart, patienten træder ind ad døren – og at plejepersonalet spiller en rigtig stor rolle i den behandlingsindsats. Akutpakkerne er også en måde at styrke det faglige indhold under indlæggelsen, fortæller cheflæge Lone Baandrup.
Udstillingstræ på Psykiatrisk akutmodtagelse på Psykiatrisk Center København.
Fast plan for samtaler med patienten
En akutpakke sætter patientens behandlingsforløb og indlæggelse mere i system. Forløbene er tiltænkt de fleste af afdelingens brede målgruppe af patienter, der fx har tilpasningsreaktioner, angst, depression eller tanker om selvskade.
Første del i akutpakken er en indledende samtale med fokus på empatisk lytning og validering af patientens oplevelser. Kort efter gennemføres endnu en samtale med fokus på problemløsning og færdigheder hos patienten. Under hele indlæggelsen er der fokus på redskaber fra den kognitive adfærdsterapi, som samtlige medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri er trænet i.
Korte indlæggelser kræver en stærk struktur
Med akutpakkerne har afdelingen fået mere fast struktur for indholdet i de korte indlæggelser, forklarer oversygeplejerske Anne Mette Jørgensen:
– Vi har mange patienter, som kun er indlagt et til to døgn. Og noget af det, der altid har været svært ved de korte forløb, er at være helt skarpe fra starten på, hvad planen er, og hvad vi skal i løbet af indlæggelsen, siger hun.
Cheflæge Lone Baandrup siger:
– Det er blevet tydeligere internt, hvilken behandling, vi tilbyder patienterne, når de er her. Før kunne det måske godt være lidt vekslende alt afhængig af, hvem man som patient havde kontakt med. Nu er der en klarere plan, forklarer Lone Baandrup.
Ja, det er plejepersonalets opgave at lægge en plan
Med akutpakkerne står det helt klart, at kernen i behandlingen ligger i patientens kontakt med plejepersonalet og i mindre grad i stuegangssamtaler med en læge.
– På den måde lægger vi mere ansvar over på plejegruppen. Og det giver rigtig god mening, at en større del af ansvaret ligger hos dem. Mange læger i akutmodtagelsen er helt unge læger, som ikke har så meget erfaring, hvorimod de fleste af sygeplejerskerne er meget erfarne psykiatriske sygeplejersker, siger Anne Mette Jørgensen.
Det har krævet lidt dybe vejrtrækninger hos nyansatte og nyuddannede, men der er også store fordele i at få sin faglighed i spil hurtigere, oplever akutsygeplejerske Sofie Reith-Hauberg.
– Den viden og de redskaber, som vi har fået med fra vores miniuddannelse i kognitiv adfærdsterapi, bliver konkretiseret og gjort mere praktisk anvendelig med patienterne i sengeafsnittet nu, forklarer hun.
– Sundhedsvæsnet har jo også ændret sig over de sidste 60 år. Vi er gået fra at makke ret, når overlægen talte, til at have mere ansvar. Og vi arbejder i langt højere grad med at medinddrage patienten og være gennemsigtige i det, vi laver. Vi gør ikke en masse ting ved eller for patienten – men sammen med patienten. Og det samarbejde styrker akutpakken også, siger Sofie Reith-Hauberg.
Det bliver en kort indlæggelse
Akutpakkerne betyder, at patienterne har større klarhed over planen fra begyndelsen.
– Akutpakken gør, at vi er sikre på, at vi kommer i gang med behandlingen hurtigt. Det er tydeligt for patienten fra begyndelsen, hvad planen er, og at vi regner med, at det bliver en kort indlæggelse. Vi har fra starten fokus på, hvad vi kan give patienten med hjem fx mestringsstrategier. Man skal ikke ligge nede i akutmodtagelsen i to dage, uden at der sker noget. Det var vi måske ikke så tydelige med før, forklarer Lone Baandrup.
Når tiden er knap, må vi være pragmatiske
Den største udfordring ved akutpakkerne er at skabe den nødvendige tid til samtalerne i en travl hverdag med mange akutte patienter, oplever specialsygeplejerske i psykiatri Pia Berner.
– Manglende tid er den største barriere, for der er også andre patienter end akutpakkepatienter. Det er især svært i dagvagterne, fordi der sker mange ting ved stuegang. Der er udskrivelser og man skal måske ringe og koordinere med en kommune eller et ambulatorie. Og de situationer mangler vi hænder til også at gennemføre akutpakkesamtaler, siger Pia Berner.
Psykiatrisk sygepleje er at tale med patienter
Plejepersonalet oplever også indimellem, at nogle patienter er så pressede psykisk, når de ankommer til afdelingen, at det ikke er muligt at have længere samtaler lige dér. Men selvom samtalerne med patienten optimalt set skal sættes i værk med det samme, så er det også vigtigt at være pragmatiske, understreger cheflæge Lone Baandrup.
Faktaboks
Om Psykiatrisk Akutmodtagelse på Bispebjerg Hospital
Psykiatrisk Akutmodtagelse er et døgnåbent tilbud til patienter, som har akut behov for psykiatrisk hjælp. Afdelingen består af selve akutmodtagelsen, som fungerer som en skadestue, og et sengeafsnit. Medarbejderne på afdelingen er fordelt på faggrupperne læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sekretærer, portører samt socialrådgivere.
Vil du vide mere om afdelingens arbejde med akutpakker, kan de kan kontaktes via mail: anne.mette.joergensen@regionh.dk
– Det er intentionen bag akutpakken, som er vigtig – ikke om den første samtale bliver holdt efter 30, 60 eller 90 minutter. Og selvfølgelig skal vi ikke tage en samtale med patient, hvis de virkelig ikke kan. På den anden side skal vi jo tale med de patienter, der kommer ind, for det er sådan vi bedst kan hjælpe dem, siger Lone Baandrup.
Der har også været diskuteret om nogle patienter er for hårdt ramte til akutpakken. – Men det kan man i princippet ikke være. Så må vi lægge niveauet for samtalen, så det passer til patientens tilstand. Men vi skal lægge en plan og tale med dem uanset hvad. Psykiatrisk sygepleje er at tale med patienter, siger Anne Mette Jørgensen.
Skal-opgave eller tilfredsstillende empowerment
Målene med at indføre akutpakkerne var både at styrke den faglige indsats over for patienterne og skabe større faglig tilfredshed i arbejdet for medarbejderne. Og på begge parametre har afdelingen rykket sig positivt, er oplevelsen. Men der er også udfordringer. Fx oplevede nogle medarbejdere i begyndelsen akutpakkerne som en ekstra belastning og endnu en skal-opgave.
– Jeg tror, at opstarten med akutpakkerne for nogen betød mindre arbejdsglæde, fordi det blev set som endnu et dokumentationskrav og endnu noget, der skulle journalføres, siger Sofie Reith-Hauberg.
Til gengæld er der stor faglig tilfredsstillelse i, at der med akutpakkerne og indholdet i samtalerne er mere fokus på at styrke patienternes empowerment.
– Jeg oplever, at noget af det, der gør den største forskel, er, at vi er blevet meget bedre til at lave udførlige individuelt tilrettelagte kriseplaner, som passer til det enkelte menneskes liv. Og patienten har adgang til alt det arbejde, vi har lavet under indlæggelsen, fordi de kan tilgå materialet hjemmefra via Min Sundhedsplatform. Det giver en visuel reminder fx om mestringsstrategier. Og det er noget helt andet end en post-it-note, forklarer Sofie Reith-Hauberg.
Faktaboks
Kort om akutpakken på Psykiatrisk Akutmodtagelse
Målgruppe: Alle patienter undtagen patienter med psykotiske tilstande, patienter i abstinensbehandling og patienter henvist af ambulatorier.
Typisk akutpakkeforløb:
- Patienten visiteres til akutpakken af det modtagende personale og får materiale om indlæggelsen. Tidspunkt for første samtale aftales.
- Første samtale. Varighed cirka 30 minutter. Fokus på empatisk lytning og validering. Tidspunkt for anden samtale aftales.
- Anden samtale. Varighed cirka 30 minutter. Fokus på tiltag til at reducere krisen og genvinde kontrol via færdigheder og problemløsning hos patienten. Patienten får øvelser og bliver introduceret til individuel kriseplan, som er en lavpraktisk plan for fx hvad patienten selv konkret kan gøre og tænke i forskellige situationer. Opsummering og plan for det videre arbejde.
- Øvrig indlæggelsestid. Fokus på opfølgning på de første to samtaler, fortsat arbejde med kriseplan og yderligere træning.
- Udskrivelse. Kort opsummering af patientens oplevelse af indlæggelsen. Både fokus på det gode og mindre gode. Afklaring af de færdigheder, patienten har fået kendskab til. Kriseplanen gøres færdig og patienten får den med hjem.
Over for patienter kaldes akutpakken en ’kort stabiliserende indlæggelse’, da ordet ’akutpakke’ har vist sig at forvirre nogle patienter.
Akutpakkerne er udarbejdet med inspiration fra psykiatrien i Norge. Psykiatrisk Akutmodtagelse har fået hjælp af konsulentvirksomheden Implement til at udvikle og implementere akutpakkerne som en del af partnerskabet mellem Danske Regioner og de faglige organisationer på sygehusområdet om projektet ’Rette kompetencer til rette opgaver’. Det kan du læse mere om her.
Patienten skal have redskaber med hjem
Hendes sygeplejerskekollega Mai Miles oplever også, at det styrker arbejdsglæden at have fokus på at give patienterne flere redskaber med hjem fra den kognitive og adfærdsterapeutiske værktøjskasse.
– Jeg har altid arbejdet kognitivt og har tidligere haft lange ambulante forløb med patienter. Jeg kan se, at det også giver rigtig god mening at være sporet ind på kognitiv behandling med det samme i det akutte. Det hjælper patienten mere at få nogle redskaber med hjem, end bare at ligge her i to dage og få mad og omsorg, siger Mai Miles.
Fagligt tilfredsstillende når patienten er medspiller
Alle tre akutsygeplejersker oplever det som fagligt tilfredsstillende at arbejde aktivt med at styrke patientens handlekraft:
– En del af den kognitive adfærdsterapi er, at man som professionel agerer mere lyttende og validerende og hjælper patienten til selv at finde løsningerne, frem for at vi kommer med dem. Det kræver at man sætter sig lidt på hænderne, forklarer Pia Berner. Mai Miles nikker:
– I dag ved vi, at der er bedre resultater, hvis patienten er en aktiv medspiller. Deres egen adfærd har stor betydning. For en ting er, at patienten er forstyrret af sine tanker eller sit sind, noget andet er, hvad de så kan gøre ved det. Mange føler sig handlingslammede og oplever, at andre skal gøre noget for dem. Men at få øje på, hvad man selv kan gøre, opleves frisættende af mange, forklarer Mai Miles.
Ambitioner om flere pakker
Der er i hvert fald mange positive tilbagemeldinger fra patienter, fortæller oversygeplejerske Anne Mette Jørgensen:
– Jeg har talt med mange patienter, som har nævnt, at de troede, at de skulle være indlagt i et par uger, og som alligevel efter to dage går herfra fuldt tilfredse med, at de har fået det, de havde brug for for at kunne klare sig derhjemme. For der er ikke nogen, der ønsker at være indlagt, så jo hurtigere vi kan klæde dem på til at være derhjemme, jo bedre er det, siger Anne Mette Jørgensen.
På afdelingen er den klare ambition at supplere de nuværende akutpakker med yderligere pakkeforløb, så alle patienter, der kommer på afdelingen, mødes af et struktureret pakkeforløb.
– Vi ser det her som en start. Vi vil gerne have strukturerede behandlingsforløb for alle typer patienter, siger Lone Baandrup og fortæller, at afdelingens arbejde med akutpakker ikke er gået ubemærket hen. Forleden var der en specialpsykolog fra en anden afdeling, der efterlyste mere strukturerede forløb for en patientgruppe, hvorefter flere læger svarede, at de burde have akutpakker som nede i Psykiatrisk Akutmodtagelse.
– Så bliver man da glad, siger Lone Baandrup.
Faktaboks
Tre gode råd til andre der vil indføre akutpakker
– Vær bevidst om, at selvom en akutpakke er noget nyt, så er indholdet i den ikke nyt. Meget af indholdet i akutpakken er noget, man gør i forvejen, som bare er blevet systematiseret.
– Vær pragatisk. pragmatisk. Bare fordi der står, at der skal holdes en samtale efter en time,
er løbet ikke kørt, fordi der går tre timer, før den bliver afholdt.
– Prøv at tøjle modstanden mod det, som er nyt. Vær åben om de udfordringer der er, frem for brok i krogene.
Kilde: Cheflæge, oversygeplejerske og sygeplejersker fra Psykiatrisk Akutmodtagelse på Bispebjerg Hospital