Hvordan skaber vi attraktive arbejdspladser både for helt unge og for seniorer? Det spurgte Region Hovedstaden medarbejderne om. Og svarene fra både unge og ældre minder forbløffende meget om hinanden.
Hvordan skaber man en attraktiv arbejdsplads for mange forskellige generationer? Det vil alle regioner gerne knække koden til, for der er brug for medarbejdere i alle livsfaser og aldre i fremtidens sundhedsvæsen. I Region Hovedstaden er man gået helt tæt på den unge og den ældre medarbejdergruppe for at blive klogere på det gode arbejdsliv set med unge og ældre øjne. Konkret samlede man en stor gruppe medarbejdere under 30 år til et ungetopmøde og en stor gruppe medarbejdere over 60 år til en seniorkonference.
– Det slående er, at de unge og de ældre medarbejdere på mange områder siger det samme – bare med forskellige ord og med forskellige referencepunkter. Men meget af det, som alle ønsker, er at blive set som hele mennesker og ikke kun som en arbejdskraft og en brik i et stort puslespil. Og det er noget, vi virkelig har taget til os, siger HR-direktør i Region Hovedstaden Kirstine Vestergård Nielsen.
Men lad os kigge nærmere på pointerne fra de yngre og de ældre medarbejdere.
Unge vil mødes med nysgerrighed og fleksibilitet
60 unge medarbejdere under 30 år blev samlet til heldagsworkshop i Vega. Der var adgang forbudt for folk over 30 om formiddagen, og om eftermiddagen delte de unge deres refleksioner med regionens ledelse og politikere. Det altoverskyggende spørgsmål var: Hvad er en attraktiv arbejdsplads, når man er ung?
En ung medarbejder sagde fx på dagen: ”Drømmearbejdspladsen for mig er, at der er en rummelighed for, hvem man er. At man bliver imødekommet af sine kolleger, og man kan drømme om både at have et socialt liv og dygtiggøre sig inden for sin profession.” Mange pointer gik igen fx mulighed for faglig og personlig udvikling, mulighed for efteruddannelse, et ønske om at få ansvar, bruge sine kompetencer og blive mødt med nysgerrighed og fleksibilitet i en hverdag, hvor hierarkiet nogle gange kan føles lidt tungt. Udmeldingerne fra de unge satte aftryk, fortæller HR-direktør i Region Hovedstaden Kirstine Vestergård Nielsen.
– Det var rørende at opleve, hvordan de unge værdsatte, at vi lyttede til dem. Mange fremhævede hvor taknemmelige de var over at være på en arbejdsplads, hvor man gerne vil høre, hvad de har at sige, fortæller hun.
Seniorerne smutter hvis de ikke føler sig værdsat
Ligesom de unge medarbejdere fik mikrofonen på ungetopmødet, holdt Region Hovedstaden på samme måde en seniorkonference for 70 ældre medarbejdere for at høre deres bud på en attraktiv arbejdsplads.
– For der er brug for de erfarne medarbejdere og kompetencer i et sundhedsvæsen, hvor der også er mange nyansatte og nyuddannede, siger sygeplejerske Charlotte Vallys, som er fællestillidsrepræsentant og næstformand i Regions-MEDudvalget i Region Hovedstaden.
Hun pointerer, at der er gode grunde til at lytte til seniorerne og give mellemlederne flere værktøjer og ideer til, hvordan arbejdspladsen kan gøres attraktiv for seniorerne, da mange af dem ellers nemt kan vælge at gå på pension, hvis de ikke føler sig anerkendt og værdsat.
En fridag til at passe børnebørn og besøge mor på plejehjemmet
Så hvad er egentlig vigtigt, når man som senior vælger at fortsætte med at arbejde selvom det er muligt at gå på pension? På konferencen var det blandt andet et tema, hvordan man med små greb kan imødekomme medarbejderne, så arbejdsliv og privatliv balancerer bedre. Konkret kan det fx gøre en stor forskel med en fridag om ugen eller mulighed for at spare fritimer sammen, så man kan hente børnebørn eller passe pårørende. I det hele taget er fleksibilitet og individuelle løsninger et nøgleord i det gode arbejdsliv.
– Nogle seniorer vil fx gerne have rigtig mange nattevagter og kan lide at være på arbejde om natten, fordi der er stille og roligt. Andre synes, det er for hårdt med nattevagter, når de bliver ældre og foretrækker at undgå nattevagter. Det er meget, meget forskelligt, så som leder bliver man nødt til at sætte sig ned og tage en individuel samtale med det enkelte menneske, siger Charlotte Vallys.
Jeg går på arbejde, fordi jeg selv vil
Og netop samtaler og anerkendelse er vigtige for at ældre medarbejdere oplever, at de er værdsatte.
– Mange nævner, at der skal være et godt arbejdsmiljø og at den gode tone betyder meget. Det er små ting, som at man siger ’hej’ og ’godmorgen’, fortæller Charlotte Vallys. Et andet budskab, som går igen hos de ældre medarbejdere, er, at det skal give mening og være sjovt at gå på arbejde. Som en af deltagerne på seniorkonferencen sagde:
”Jeg går på arbejde, fordi jeg gerne selv vil, ikke fordi andre beder mig om det. Jeg kunne godt gå på pension, men jeg er fortsat med at gå på arbejde, fordi jeg synes, det er spændende og sjovt. Jeg er glad, når jeg går på arbejde.”
Både unge og seniorer synes, de er sidst i køen til efteruddannelse
I Region Hovedstaden har man arbejdet videre med det input, der kom fra både ungetopmødet og seniorkonferencen.
HR-direktør Kirstine Vestergård Nielsen fortæller, at alle indspark er taget med i regionens arbejde med at revidere blandt andet MED-aftaler, personalepolitiske principper, personalepolitik og uddannelsespolitik. Et af de konkrete aftryk er fx, at formuleringerne ’vi sætter mennesket først’ og ’vi udvikler os gennem hele arbejdslivet’ nu er en del af regionens personalepolitik. Og her er pointerne fra både yngre og ældre medarbejdere konkret kommet i spil.
– Nogle af de pointer, vi bemærkede på begge workshops, handlede om efteruddannelse. Fra de unge lød det ’hvis man er ung kommer man altid sidst i køen til efteruddannelse’ og på samme måde lød det fra de ældre medarbejdere: ’Vi får aldrig uddannelse fordi vi er på vej ud af arbejdsmarkedet’. Det er jo samme pointe. Og det er et eksempel på noget af det, vi nu har fokus på, siger Kirstine Vestergård Nielsen.
Artiklen er skrevet på baggrund af et oplæg, som Kirstine Vestergård Nielsen og Charlotte Vallys holdt i maj 2025 på en temadag for ’Sammen om udvikling af regionale arbejdspladser’.