Konference om psykisk arbejdsmiljø 26/9-25

I regi af Sammen Om-initiativet om udvikling af de regionale arbejdspladser afholdes der en fælles Arbejdsmiljøkonference.

Vi vil gerne invitere ansatte i regionerne til en gratis konference om psykisk arbejdsmiljø, som afholdes fredag den 26. september 2025 på Hotel Nyborg Strand.

Konferencen er arrangeret af Forhandlingsfællesskabet, Akademikerne og Danske Regioner, og har fokus på at styrke det psykiske arbejdsmiljø gennem forebyggelse, videndeling og lokal forankring. Dagen byder på ny forskningsbaseret viden, inspiration og konkrete værktøjer, som kan bruges i det daglige arbejdsmiljøarbejde.

Programmet indeholder bl.a.:

  • Oplæg om vigtigheden af et godt psykisk arbejdsmiljø
  • Politisk dialog og perspektiver fra organisationer og regioner
  • Hands-on sessioner om fx forebyggelse af vold og trusler, nedbringelse af sygefravær, ledelse og følelsesmæssige krav, konflikthåndtering og deeskalering
  • Inspirationsoplæg fra Bo Hejlskov om arbejdsglæde og faglighed
  • Casebaseret oplæg om stærke arbejdsfællesskaber og håndtering af hverdagskonflikter

Der vil være god tid til refleksion, dialog og netværk, og du går hjem med både ny viden og konkrete værktøjer.

Du er velkommen til at deltage selv – eller dele invitationen med relevante kolleger eller netværk, der kunne have interesse i konferencen.

Link til tilmelding: www.conferencemanager.dk/arbejdsmiljoekonference2025

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig – De resterende pladser er først til mølle

Vi håber at se dig til en inspirerende dag!