Stort løft i behandlingen af patienter med rusmiddelproblemer

Mange patienter i Psykiatrisk Akutmodtagelse har problemer med alkohol, stoffer eller medicin. En ny rusmiddelpakke betyder mere struktur og højere kvalitet i behandlingen af netop den patientgruppe. Og det højner arbejdsglæden hos personalet

^{På Psykiatrisk Akutmodtagelse på Bispebjerg Hospital er behandlingen af patienter med rusmiddelafhængighed blevet styrket. Fra venstre er det sygeplejerske og assisterende afsnitsleder Anne Rolff, akutsygeplejerske Mai Miles, akutsygeplejerske og assisterende afsnitsleder Christine Hoff Hansen, akutsygeplejerske Alexander von Arx og oversygeplejerske Anne Mette Jørgensen.}

Patienter med rusmiddelproblemer kommer fra alle aldersgrupper, bydele og socialklasser. Det kan være en 18-årig, som er afhængig af hash eller opioider eller en 83-årig, som har et mangeårigt overforbrug af alkohol. På Psykiatrisk Akutmodtagelse på Bispebjerg Hospital har en stor andel af patienterne en rusmiddelproblematik. Afdelingen er en del af Psykiatrisk Center København, og her har man som noget nyt lavet et fast og struktureret behandlingsforløb for netop denne gruppe af patienter. Forløbet hedder ’pakke til patienter med rusmiddelproblematik’ – i daglig tale rusmiddelpakken. Cheflæge og professor i akutpsykiatri Lone Baandrup forklarer:

– Vi ville gerne have et struktureret forløb, så vi er sikre på, at alle patienter, som kommer til os med en rusmiddelproblematik, får en høj kvalitet i deres behandling – uanset hvornår de kommer til os, hvem, der behandler dem og hvornår de bliver udskrevet.

Og netop dét er rusmiddelpakken med til, fordi den sikrer en fast struktur i behandlingen, som begynder i det øjeblik patienten træder ind i Psykiatrisk Akutmodtagelse.

Giver mere struktur og højere kvalitet

For en stor del af de patienter, som kommer i Psykiatrisk Akutmodtagelse og sengeafsnittet dér, kæmper med rusmiddelafhængighed ofte i kombination med andre psykiatriske udfordringer, fortæller cheflæge Lone Baandrup. Rusmiddelpakken betyder, at alle patienter med rusmiddelproblematikker bliver mødt af en helt fast struktur for behandlingen. Se boksen nedenfor.

Man har fx samtaler med bestemt indhold, hvor patienterne blandt andet får værktøjer fra den kognitive adfærdsterapi.

– Rusmiddelpakken er et godt værktøj til at arbejde endnu mere struktureret og få implementeret nogle af de elementer, som ligger i rusmiddelindsatsen i forvejen fx den integrerede dobbeltdiagnosebehandling eller brobygning til den kommunale rusmiddelbehandling, siger cheflæge Lone Baandrup.

Bred målgruppe og mange dobbeltdiagnoser

Lad os lige kaste et blik på patientgruppen, som er omfattet af indsatsen i rusmiddelpakken.

Mange af patienterne har både en afhængighedsproblematik og en psykiatrisk diagnose, forklarer psykiatrisk akutsygeplejerske Alexander von Arx:

Det er både den ældre velklædte dame, som køber den dyre rødvin og dem, som sidder nede på bænken. Det er virkelig et bredt udsnit af befolkningen.

– Statistikkerne viser, at mellem 35 og 50 procent af patienter med en psykiatrisk diagnose også har en afhængighedsproblematik. Så det er en stor andel af patienterne. Det er både patienter, som har et skadeligt forhold til rusmidler, patienter som har en afhængighed og patienter med en akut forgiftning af rusmidler. Så det er en særdeles bred målgruppe, som tæller alt fra helt unge til pensionister langt oppe i 80’erne, fortæller psykiatrisk akutsygeplejerske og assisterende afsnitsleder Christine Hoff Hansen, som har arbejdet med målgruppen i over 20 år.

– Det er både den ældre velklædte dame, som køber den dyre rødvin og dem, som sidder nede på bænken. Det er virkelig et bredt udsnit af befolkningen.

Ser rusmiddelproblemer med det samme

Rusmiddelpakken betyder, at man meget tidligt får øje på de patienter, som har problemer med rusmidler, fordi samtlige patienter, som kommer til Psykiatrisk Akutmodtagelse, nu screenes for overforbrug af alkohol eller andre stoffer allerede, når de bliver modtaget på afsnittet. Oversygeplejerske Anne Mette Jørgensen fortæller:

– Det betyder, at vi fanger nogle patienter, som vi måske ikke tidligere har været opmærksomme på, havde en eller anden form for problematik eller skadeligt forbrug af rusmidler. Nu bliver patienterne systematisk spurgt ind til det, lige så snart de kommer i modtagelsen. Før screenede vi bare inden for syv dage. Det, synes jeg, er noget af det, som har rykket, forklarer Anne Mette Jørgensen.

Hendes kollega psykiatrisk akutsygeplejerske og assisterende afsnitsleder Anne Rolff nikker:

– En del af vores patienter har ikke en erkendelse af, at de har en rusmiddelproblematik og nævner det derfor ikke naturligt, når de kommer til os. I den situation hjælper screeningen os med at få øje på det og finde ud af, hvad de tager og hvor meget, ligesom vi også spørger ind til de konsekvenser, som rusmiddelforbruget har for personen. Det betyder, at vi kommer et spadestik dybere meget tidligt i forløbet, forklarer Anne Rolff.

Og screeningen i akutmodtagelsen gavner faktisk hele hospitalet, fordi eventuelle problemer med rusmidler bliver identificeret fra begyndelsen, så de informationer kan indgå i behandlingen af patienten fra start.

– Det, at vi går meget systematisk til værks fra starten, betyder, at vi får indhentet de data, vi skal bruge, for at iværksætte en effektiv behandling og sikre en god udskrivelse og en relevant brobygning, siger Anne Rolff.

En græsrodsproces

Selve indholdet og elementerne i rusmiddelpakken er udviklet af afdelingen selv med projektledelsesassistance fra Esben Høgh fra Implement Consulting Group.

I gruppen sad tre erfarne psykiatriske sygeplejersker og repræsentanter fra ledelsen.

Gruppen udarbejdede indholdet i pakken på tre fokuserede dage.

– Selve indholdet kom fra personalegruppen. Vi ville have en meningsfuld proces, som medarbejderne var inddraget i og ikke bare noget, som blev implementeret oppefra, pointerer Anne Rolff.

Alexander von Arx var en af de sygeplejersker, som var med.

– Jeg oplevede det som en meget græsrodsagtig proces – en ægte bottom-up-proces. Og jeg synes, at den måde, kollegerne modtog pakken på, viser, at det var den rigtige vej at gå. Alle var med fra starten og ville gerne arbejde på den her måde, siger han.

Tid til fordybelse giver mindre modstand

Rusmiddelpakken og indholdet i den blev introduceret for hele personalegruppen på en temadag. Her var der også oplæg fra centrets chefpsykolog om stigmatisering, ligesom personalet fik genopfrisket deres viden om kognitiv adfærdsterapi.

Og det var en god investering, at der blev afsat en hel temadag til at etablere en fælles forståelse af rusmiddelpakken, mener psykiatrisk akutsygeplejerske Mai Miles, som deltog.

– Vi har en accelerationskultur i sundhedsvæsnet, så det var rart, at vi kunne bruge en hel dag, hvor vi kunne sætte os ned alle sammen i personalegruppen. Muligheden for at fordybe os og få en forståelse af pakken gjorde, at der kom fælles fodslag. Folk var friske på at gå i gang, og der var ikke den modstand, som der nogle gange kan være, siger hun.

Klar plan og faste rammer

En del af rusmiddelpakken er, at patienterne i højere grad får en detaljeret og struktureret information om, hvad de kan forvente af deres behandling, generel information om indlæggelsen, husorden på afdelingen og samarbejdet. Psykiatrisk akutsygeplejerske Alexander von Arx forklarer:

– Patienten skulle gerne opleve en sammenhæng og se mere mening i sin behandling og indlæggelse. Når patienter kommer ind til abstinensbehandling, kan det være et problem, at der ikke er nogen opfølgning. Det sikrer vi med rusmiddelpakken. Under indlæggelsen forsøger vi at få besvaret, hvad der skal ske for patienten, så der er en klar plan, når lægen udskriver patienten. Det er et af kerneformålene med pakken, siger Alexander von Arx.

Man kan slå sig på abstinensbehandling

En central del af indsatsen i det psykiatriske akutmodtageafsnit er abstinensbehandling.

– Abstinensbehandling er noget, som vi som personale historisk set har slået os lidt på. Patienter med abstinenser er en særlig målgruppe, som af mange forskellige årsager ikke altid gør det, vi gerne vil have. Og mange af dem kommer igen kort efter udskrivelsen. Så min oplevelse er, at det var kærkomment at give behandlingen af denne her patientgruppe et løft rent fagligt, forklarer Anne Rolff. Og hun oplever, at det er lykkedes:

– Det er blevet mere meningsfuldt for os selv at arbejde med den her patientgruppe, så det ikke bare er nogle patienter, som kommer ind til abstinensbehandling igen og igen. Nu skaber vi mere mening og en rød tråd i deres forløb, og det er meget meningsfuldt også set med personalebriller, forklarer Anne Rolff.

Hun oplever også, at der er færre konflikter og mindre uro om natten, hvor nogle patienter vælger at forlade afsnittet eller bliver udadreagerende. En del af de situationer har rusmiddelpakken også hjulpet på, fordi det bliver tydeligt rammesat i de indledende samtaler, hvad reglerne og forventningerne er.

– Det er en patientgruppe, som har brug for tydelige rammer, og jeg oplever, at der har været færre konflikter med patienter med rusmiddelproblematikker, efter at vi er begyndt at skitsere forventningerne mere tydeligt i vores samarbejdsaftaler, siger Anne Rolff.

Samtaler hvor der sås et frø

Som en del af rusmiddelpakken er samtalerne med patienterne under indlæggelsen også blevet mere strukturerede. Der afholdes mindst to samtaler med patienten med et terapeutisk islæt.

I samtalerne bliver der fx spurgt til patientens egne mål og drømme. Anne Rolff forklarer:

– En del af pakken er, at vi hurtigt spørger patienterne, hvad de gerne vil, og hvad de har brug for, at vi hjælper dem med. Og hvis et mål handler om et varmt bad og lasagne til aftensmad, så er det dér, vi begynder. Vi propper ikke alt muligt ned over hovedet på patienten, uden de selv er klar. Samtaleindholdet bliver tilrettelagt ud fra, hvor patienten er lige nu.

– Vi fikser ikke en mangeårig afhængighed på to dage, men jeg oplever, at vi med den måde, vi har samtaler på nu, i højere grad kan så nogle frø hos patienterne, som kan medvirke til, at de kommer i en ny retning, siger Anne Rolff.

Netop det har psykiatrisk akutsygeplejerske Mai Miles oplevet lige inden interviewet under en samtale med en patient, som også havde været på afdelingen en måned før:

– På det tidspunkt var patienten ikke klar til andre tiltag end medicin. Men nu er hun tilbage igen, og jeg kunne mærke, at hendes indstilling var ændret. Så selvom vores første samtale lægger en måned tilbage, så blev der sået et frø, som måske spirer nu, siger Mai Miles, som ser store perspektiver i at arbejde endnu mere i dybden.

– Jeg drømmer om, at vi i endnu højere grad kan hjælpe patienterne med at lave planer for forebyggelse af tilbagefald, ugeskemaer og den slags, siger hun.

24 timers omsorg og en seng er også noget

For rusmiddelproblemer er uhyre komplicerede og løses ikke bare med et fingerknips. Derfor er en del af behandlingen af patienter med rusmiddelproblematikker i dag også at arbejde med skadesreduktion/harm reduction. For det er ikke alle patienter, som kommer på afdelingen med det formål at ville stoppe med at bruge rusmidler. Nogle har så hårdt et liv, at 24 timer med et bad, en seng og lidt omsorg er det bedste, man kan gøre.

– At hjælpe patienten på den måde er at lave skadesreduktion/harm reduction, og det er vigtigt. Jeg synes, at det blik på behandlingen giver rigtig meget mening, siger Mai Miles.

Christine Hoff Hansen supplerer:

– Der er sket noget med vores tilgang til den her patientgruppe. Vi har en anden nysgerrighed på dem. En seng, et bad, noget mad og ro fra det liv, som er kaos, er måske første skridt på vejen.

Skam og selvstigmatisering

Mange patienter med rusmiddelproblematikker er dybt skamfulde og fordømmende over for sig selv.

– Mange af dem har mødt så meget modstand og har oplevet så mange nederlag i livet, at de oplever, at de ikke kan noget, og at intet fungerer. De kan måske ikke bo alene, har svært ved at få ryddet op og kommer måske ikke i bad. De oplever, at de bliver set ned på overalt, hvor de kommer. Det bliver en ond cirkel, de ikke kan komme ud af, forklarer Christine Hoff Hansen.

Og lige her kan det betyde meget at blive mødt med et sæt nysgerrige øjne med et andet blik. Oversygeplejerske Anne Mette Jørgensen forklarer:

– Selvstigmatiseringen kan være voldsom hos patienterne. Så det, at vi i personalet møder dem nysgerrigt og fordomsfrit, betyder noget for kontakten med patienterne, så deres syn på sig selv også rykker sig i en positiv retning. Det er virkelig noget, vi har arbejdet med. Og det er tydeligt, at det virker, siger Anne Mette Jørgensen.

Alkoholiker er ikke bare et ord

Der er sket en stor ændring i den måde, man italesætter patienter med

rusmiddelproblematikker. Før kunne personalet tale om ’en alkoholiker, som skal afruses’. I dag hedder det ’en patient med alkoholafhængighed, som skal i abstinensbehandling’.

– Patienten er jo den samme som før, men vi taler om dem med andre ord og mere respekt. Vi anerkender, at de har en sygdom, som potentielt skal medicinsk behandles. Og det afspejler sig også i den måde, vi taler internt om patienterne. Det er et paradigmeskifte, siger Anne Rolff.

Og selvom det bare er ord, har de faktisk en stor betydning, pointerer oversygeplejerske Anne Mette Jørgensen. Hun og den øvrige ledelse på afdelingen har udstukket en klar retning, som viser, hvordan man gerne vil have, at patienter med rusmiddelsproblematikker bliver behandlet.

– Der er ingen, som drømmer om at ende med et voldsomt afhængighedssyndrom eller et skadeligt forbrug af alkohol. Det sker ofte, fordi patienten har andre psykiatriske udfordringer og bruger rusmidler til selvmedicinering, siger Anne Mette Jørgensen.

– Vi har fået ændret den måde, vi ser patienterne og taler om patienterne på, som betyder, at vi er et helt andet sted nu, siger Anne Mette Jørgensen.