Region Syd har med støtte fra “Sammen om udvikling af de regionale arbejdspladser” gennemført et stort projekt om ”.. hvordan ledere og medarbejdere sammen kan skabe attraktive arbejdspladser gennem god vagtplanlægning og arbejdstilrettelæggelse.“
Blandt projektets konklusioner er, at det er muligt at gå fra dialog til handling , men det forudsætter nye måder at arbejde på:
- Når vagtplanlægningen bliver et fælles anliggende sker der mere. Medarbejderne tager medansvar, når det kobles til konkrete handlinger og en fælles ambition.
- Når kompleksiteten bliver synlig, øges accepten af, at der er mange krav og hensyn, der skal forenes.
- Når der deles viden, skabes nye indsigter og gensidig forståelse for forskellige interesser og perspektiver – og så bliver det lettere at finde nye løsninger.
- Når der tages små skridt i hverdagen kan der på samme tid leveres sikker drift og arbejdes med at nytænke rammer og udfordre vaner og traditioner.
- Når der arbejdes med kultur og læring er det ikke muligt at følge en lineær projektlogik. Fleksibilitet er nødvendigt.
Som led i projektet har Region Syddanmark udarbejdet disse to film:
Klyngen viser os nye veje
6 arbejdsgrupper har deltaget i klyngeprojektet; et forløb i Region Syddanmark med fokus på udvikling og innovation af vagtplanlægningen
Vagtplanlægning
Interview med oversygeplejerske Maria Lenius og chefsygeplejerske Tina Krog fra Region Syddanmark
Du kan også lade dig inspirere af følgende Nyhedsbrev fra projektet.
Du kan her finde Region Syddanmarks evaluering af projektet.

