Afdeling for ældre-, hjerne og nervesygdomme på Midt- og Vestsjællands Hospital har gennemført et projekt under titlen “Tildelt patientpleje”.
Afdelingen skriver om projektet:
”Vi startede med projektet ”tildelt patientpleje”, fordi presset, i forhold til opgaveløsning og få ressourcer, var for stort – vi kunne ikke følge med.
Tankegangen var, at vi ville ændre arbejdsgangene og dermed arbejdsmiljøet ud fra de ressourcer vi havde.”
”Vi har nu haft 5 social- og sundhedsassistenter igennem oplæringen af tildelt patientpleje og de oplever alle, at arbejdspresset er reduceret, fagligheden er højnet grundet kompetenceudvikling, mere teamsamarbejde og større arbejdsglæde med mere overskud til arbejdsopgaverne til gavn for patient og pårørende. Tilsammen skaber det mere kontinuitet i det samlede patientforløb, hvor tværfaglighed og tværsektorielt samarbejde styrkes, med patienten i centrum.
Der er lagt planer for de resterende SSA’er i resten af 2026.”
Efter projektet har afdelingen lavet nedenstående film om projektet.
Projektet har modtaget støtte fra “Sammen om udvikling af de regionale arbejdspladser”. Du kan læse mere om projektet i samspilsmodellen og den tilhørende pixibog.