Unikt forskningsprojekt skal bane vejen for et endnu bedre arbejdsmiljø på de regionale arbejdspladser
Det er et helt unikt projekt, som forskere fra Roskilde Universitet, Københavns Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) tog hul på i 2019, hvor forskellige forskningstraditioner mikses og skal danne grundlag for helt ny viden.
Når den treårige projektperiode er udløbet, er målet, at de regionale arbejdspladser er klædt yderligere på til at arbejde med at gøre arbejdsmiljøet på de regionale arbejdspladser endnu bedre. Målet for forskningsteamet fra de tre forskningsmiljøer er at skabe en ny og unik viden ved at blande fagdiscipliner og metoder – kvantitativt og kvalitativt data. En viden som i sidste ende også kan bidrage til en fortsat høj kvalitet i løsningen af kerneopgaven.
En af forskerne, som allerede er godt i gang med den opgave, er Naja Hulvej Rod fra Københavns Universitet.
”Ud fra det kvantitative data får man viden om, hvordan arbejdsmiljøet ser ud på tværs af alle de ansatte på de regionale arbejdspladser. På den måde får man et bredere billede af mønstre og samspil. Ud fra det kvalitative perspektiv kan man gå meget mere i dybden og se, hvad der rent faktisk sker i de her grupper, som fungerer rigtigt godt. Det kan man på sigt bruge til at fremme de positive processer. Helt overordnet får vi både bredden og dybden med i forskningen ved at kombinere det kvalitative og kvantitative. Det er ret unikt ved denne type projekt.”
Professor og afdelingsleder på Københavns Universitet Naja Hulvej Rod.
Naja står blandt andet for at analysere de 30.000 besvarelser fra en trivselsundersøgelse fra Region Hovedstaden.
Mens den kvantitative del af projektet er den primære opgave for Københavns Universitets Naja Hulvej Rod, er det hovedsageligt den kvalitative del af projektet, der fylder hos de to andre i forskningsteamet RUC og NFA.
Selvom arbejdsmiljøforskning er et relativt lille område i Danmark, så betyder det ikke, at de tre institutioner er vant til at samarbejde med hinanden. Det er en spændende udfordring, som alle har taget til sig, og som de ser som en klar fordel for projektet, fortæller forsker fra RUC, Peter Hagedorn-Rasmussen:
”Vi har alle en dyb faglighed inden for hvert vores område. Det handler om at bringe vores forskelligheder i spil, så det bliver til en styrke for projektet. Ved at bringe det kvantitative og kvalitative sammen i et mix af metoder skaber vi grundlaget for ny unik viden.”
Peter Hagedorn-Rasmussen ph.d. og lektor ved RUC
Han fortæller, at de på RUC ofte arbejder i et nært samspil med praksis, når der skal samskabes ny viden.
I projektets kortlægningsfase har forskerne fra NFA og RUC blandt andet interviewet ressourcepersoner i regionerne om fem fokusområder:
1: vold og trusler om vold
2: anerkendelse, respekt, faglighed og tid til kerneopgaven
3: introduktion af nyansatte og nyuddannede
4: fastholdelse og
5: forandringsprocesser.
Der er lagt op til en høj grad af medinddragelse af de regionale arbejdspladser for at styrke løsningen af kerneopgaven, fortæller seniorforsker hos NFA Thomas Clausen:
”Både ledelsen og de ansatte har et stort ansvar for, at det lykkes at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø. Det vi synes er spændende, og der, hvor projektet er nyskabende, er, at vi lader det være op til arbejdspladserne at vise, hvor de især har behov for at gøre en indsats inden for de fem fokusområder.
Men de skal også komme med mulige bud på løsninger og har selv ansvaret for at sætte dem i værk.
Det er en form for hjælp til selvhjælp. Det er spændende, hvis man kan udforme konkrete værktøjer og guidelines, som gør, at arbejdspladserne får bedre viden til at angribe de her arbejdsmiljøproblemstillinger. Det kan give dem et kæmpe løft.”
Seniorforsker Thomas Clausen ved NFA
Han åbner op for, at interesserede og motiverede regionale arbejdspladser fx bosteder, hospitaler, psykiatrien, socialpædagoger mv. kan melde sig til projektet. Det er nemlig let at komme til at negligere arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø, når det bliver hverdag igen, da der kan være mange naturlige barrierer fra starten.
