Lav psykologisk sikkerhed påvirker patientsikkerheden og trivslen på de regionale arbejdspladser – nu vil cheflæger lære at håndtere de svære samtaler
Det seneste halvandet år har et netværk af cheflæger på Rigshospitalet arbejdet indgående med psykologisk sikkerhed. De vil skabe et bedre sundhedsvæsen, hvor man ved at arbejde med psykologisk sikkerhed øger patientsikkerhed og medarbejdertrivsel. Både cheflæger og forskere peger på et stort behov for at arbejde med psykologisk sikkerhed på regionale arbejdspladser, og de giver her tre gode bud på, hvordan vi kan blive bedre til at tage de svære samtaler.
De seneste år er der kommet et stigende fokus på psykologisk sikkerhed i det danske sundhedsvæsen. Begrebet dækker over oplevelsen af, at du kan tale frit uden efterfølgende at skulle frygte konsekvenserne. Når du oplever psykologisk sikkerhed, er du mere tilbøjelig til at dele oplevelser med din chef og dine kollegaer – også de ting, som kan være svære at tale om. Men i et sundhedsvæsen, hvor læger, sygeplejersker og specialister er trænet til at redde liv under stort tidspres, kan samtaler om udfordringer, uvidenhed og det at være fejlbarlig være vanskelige at tage.
Et spørgsmål om patienternes sikkerhed
Mille Mortensen har gennem forskning på Københavns Universitet og selvstændigt konsulentarbejde arbejdet med psykologisk sikkerhed på arbejdspladser i mere end fem år. Hun har gennem sit arbejde oplevet, hvordan mangel på psykologisk sikkerhed kan have en lang række alvorlige konsekvenser i det danske sundhedsvæsen. Konsekvenser, som strækker sig til både patientsikkerhed og trivslen hos medarbejdere.
”En lav grad af psykologisk sikkerhed kan komme til udtryk på flere måder. F.eks. når dem, der lægger vagtplanen, undgår den fagligt bedste sammensætning af medarbejdere for at undgå konflikter. Eller når uenigheder og konflikter kommer til udtryk gennem nedladende bemærkninger – med et humoristisk anstrøg. Eller når medarbejdere ikke siger deres mening af frygt for negative konsekvenser. Alt sammen mekanismer der gør, at vi undgår svære samtaler” siger Mille Mortensen.
Konsekvenserne af at have arbejdspladser, hvor der hersker en lav grad af psykologisk sikkerhed, har en effekt på både personale og patienter. Hvis tvivl, inkompetence eller uenigheder ikke kan italesættes, lider faglighed, patientsikkerhed og den generelle medarbejdertrivsel herunder.
Cheflæger ønsker afdelinger, hvor man sætter ord på usikkerheder og fejl
Med det formål at arbejde indgående med psykologisk sikkerhed har en gruppe cheflæger fra forskellige afdelinger på Rigshospitalet startet et netværk med fokus på psykologisk sikkerhed. Det seneste halvandet år har de brugt én dag om måneden i selskab med Mille Mortensen og Morten W. Andersen, Chef for Arbejdsmiljø og Ledelsesudvikling på Rigshospitalet. I cheflægenetværket tager de udgangspunkt i de konkrete udfordringer, som de oplever i deres daglige arbejde. Herefter diskuterer de udfordringerne ud fra relevante teorier. Det har alt sammen til formål at styrke deres evne til at observere og håndtere konflikter, give, modtage og efterspørge faglig feedback og gennemføre svære samtaler, som er uundgåelige på en arbejdsplads. Cheflæge Morten Breindahl på Afdelingen for Intensiv Behandling af Nyfødte og Mindre Børn på Rigshospitalet finder netværket ekstremt vigtigt – både fagligt og personligt:
”Netværket er utrolig relevant for mig. Det handler om, hvordan jeg kan skabe, vedligeholde og udvikle den psykologiske sikkerhed på min egen afdeling med 220 medarbejdere, som dagligt arbejder med situationer, der er præget af liv- og død problemstillinger. Risikoen for, at noget kan gå galt i et område med høj effektivitet og stor sårbarhed, er altid til stede. Derfor er det vigtigt at have en høj grad af psykologisk sikkerhed” siger Morten Breindahl.
Det er ikke kun blandt cheflægerne, at man mærker effekterne af et øget fokus på psykologisk sikkerhed på Rigshospitalet. På de store afdelinger med skiftende vagthold oplever Line Holt Starup, hvor vigtigt det netop er at kunne tale åbent med sine kollegaer:
”Vi er en stor afdeling, hvor vi alle arbejder på skiftende tider, samtidig med at vi står i psykisk krævende situationer. Derfor er det afgørende for mig, at jeg kan lufte eventuelle bekymringer og tanker om en patient over for mine kollegaer, også selvom jeg ikke har arbejdet tæt sammen med dem før. Vi har i fællesskab fået opbygget en kultur, hvor vi tør at tale højt om fejl og bekymringer – også selvom, at vi er mange medarbejdere. Vi er nemlig alle meget bevidste om, at fejl i vores arbejde også kan have alvorlige konsekvenser, men at det ikke betyder, at vi ikke skal kunne sige dem højt” lyder det fra Line Holt Starup, som er sygeplejerske på Afdelingen for Intensiv Behandling af Nyfødte og Mindre Børn på Rigshospitalet.
Sådan kan du arbejde med psykologisk sikkerhed
Ud fra sin forskning og erfaringer fra cheflægenetværket giver Mille Mortensen her fem bud på, hvordan man kan arbejde med at skabe psykologisk sikkerhed og samtidig skabe forankring hele vejen gennem organisationen.
- Individ: Anerkend din fejlbarlighed og find dit mod
Jo mere vi har accepteret vores egen fejlbarlighed som et grundvilkår, jo nemmere er det for os, at finde mod til at vise os sårbare over for andre. Og ligesom med influenza så har mod og sårbarhed det med at smitte. Men én skal være den første til at tage teten og starte samtalen. - Gruppe: Lyt og vær nysggerige på hinanden, for sammen bliver vi klogere
Vi undgår at sætte ord på vanskelige emner i arbejdet, hvis vores erfaring siger os, at vi bliver ignoreret, afvist eller nedgjort (fx gennem humor), når vi gør det. - Ledelse: Gå foran og find modet til at vise dig uperfekt i arbejdetHvis lederen har mod til at vise, at der er ting vedkommende ikke ved eller ikke kan, så er der større chance for, at medarbejderne også gør det. Ingen leder kan alene opbygge psykologisk sikkerhed i et arbejdsfællesskab, men enhver leder er en meget vigtig medspiller for, at det sker.
Video “Psykologisk sikkerhed på de regionale arbejdspladser”
Opbyg tillid på arbejdspladsen – gennem dialog – Regionalt Arbejdsliv