En ny rapport, der ser nærmere på det psykosociale arbejdsmiljø og mentale helbred på regionale arbejdspladser, rapporterer, at 25 procent af medarbejderne oplever at være stressede på daglig eller ugentlig basis.
Højt arbejdspres, men også andre faktorer som fx sociale relationer på arbejdspladsen og lav indflydelse kan ifølge undersøgelsen være afgørende faktorer ift. medarbejdernes oplevelse af at være stressede. Det er Afdeling for Epidemiologi på Københavns Universitet, der i samarbejde med Danske Regioner og Forhandlingsfælleskabet står bag rapporten.
I et stort forskningsprojekt om det mentale helbred blandt regionale medarbejdere, har forskere fra Københavns Universitet fundet, at 25% af medarbejderne oplever hyppigt at være stressede, dvs. på enten ugentlig eller daglig basis. Samtidig udvikler omkring 3% en depression over en toårig periode. Identifikationen af en række faktorer med betydning for oplevelsen af stress og udviklingen af depression, giver mulighed for at iværksætte indsatser, der sigter mod at styrke den mentale trivsel.
Ph.d.-studerende ved Københavns Universitet Jimmi Mathisen har studeret og analyseret data fra TrivselsOP-undersøgelsen, som er en del af Region Hovedstadens trivselsmåling og arbejdspladsvurdering.
Der var særligt én ting, som Jimmi Mathisen fandt interessant under sit arbejde med at analysere disse data:
”Vi kan se, at medarbejdere, der oplever en lav grad af social kapital, og som er udsat for mobning, hyppigere oplever stress end medarbejdere, som ikke oplever dette. Det er interessant fordi, man ofte tænker på et højt arbejdspres når man taler om faktorer som fører til, at man føler sig stresset. Her kan vi se, at manglende fællesskab og dårligt samarbejde også kan føre til en oplevelse af at være stresset.”, siger Jimmi Mathisen blandt andet om resultaterne af undersøgelsen af det psykosociale arbejdsmiljø og mentale helbred på regionale arbejdspladser, der er udarbejdet ved Afdeling for Epidemiologi på Københavns Universitet i samarbejde med Danske Regioner og Forhandlingsfælleskabet.
Man skal føle sig som del af et fællesskab
Medarbejdernes oplevelse af medindflydelse og autonomi har også stor betydning – både på kort og på lang sigt. Det kan fx være, hvorvidt man oplever, at ens meninger eller holdninger ikke bliver taget alvorligt. Det kan også omhandle, at medarbejderne har en følelse af, at de ikke har nogen mulighed for at udvikle sig.
”Mennesker har brug for at føle, at de er en del af et socialt fællesskab. Også på arbejdspladsen. Det betyder, at man har behov for at blive set som en aktiv medspiller på et hold og for at have indflydelse på beslutninger, der vedrører ens arbejde og arbejdssituation. Det kommer i høj grad til udtryk her, idet vi kan se, at lave grader af indflydelse og udviklingsmuligheder kan være udslagsgivende ift. oplevelsen af stress i hverdagen,” siger han.
Derudover peger Jimmi Mathisen på, at social støtte og et godt samarbejde også er vigtige faktorer, når man ser på, hvilke aspekter af et arbejde, der kan have indflydelse på medarbejdernes mentale trivsel. Social støtte i denne sammenhæng kan fx være, om man som medarbejder føler sig tryg ved at opsøge støtte hos sine kolleger, når det går dårligt eller hvis man har brug for at blive aflastet i en travl hverdag. Et godt samarbejde kan komme til udtryk ved, at man tager fælles initiativ til at optimere og udvikle nye processer, der kan gøre arbejdet bedre og mere effektivt.
”Hovedpointen er, at det mentale helbred og trivsel ikke nødvendigvis kun handler om et stort arbejdspres, og at man er for travlt beskæftiget. Det handler i lige så høj grad om sociale relationer og samarbejdet i sin enhed på arbejdspladsen. Og det handler også om medarbejdernes oplevelse af indflydelse og autonomi i deres konkrete arbejdssituation,” siger Jimmi Mathisen.
Det er dog klart, at de forskellige aspekter i arbejdsmiljøet også hænger sammen. Hvis man eksempelvis arbejder i et miljø præget af højt arbejdspres, kan det også betyde mere pres på de sociale relationer og på samarbejdet.
Målet med undersøgelsen var at identificere, hvilke faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø på regionale arbejdspladser, der har størst betydning for det mentale helbred blandt medarbejderne. Identifikation af disse vil give mulighed for, at man kan iværksætte indsatser, der sigter efter at styrke den mentale trivsel og dermed sænke risikoen for at ansatte oplever stress og udvikler depression.
En anden konklusion i rapporten er, at omkring tre procent af medarbejderne i undersøgelsen udvikler en depression over en toårig periode. Her kunne forskerne se, at medarbejdere, som var udsat for mobning eller hyppigt følte sig stressede, havde 60% øget sandsynlighed for at udvikle depression, sammenlignet med medarbejdere, som ikke oplevede dette.
Nu håber Jimmi Mathisen, at konklusionerne kan tages med videre, når andre skal arbejde med at optimere det psykosociale arbejdsmiljø.
Hvis du kunne tænke dig, at din arbejdsplads fokuserer på og arbejder aktivt med det psykosociale arbejdsmiljø og den mentale trivsel, har du mulighed for gratis at rekvirere Ekspertrådgivningen, der tilbyder rådgivning inden for fire forskellige temaer – Forandringer på arbejdspladsen, Vold og krænkelser, Arbejdspladskultur og løsning af kerneopgaven og Introduktion og fastholdelse af medarbejdere.
Ekspertrådgivningen består af forskere fra Roskilde Universitet og Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø, der iværksætter forløb, der skal kunne bidrage med viden og konkrete værktøjer, der kan anvendes af netop din arbejdsplads.