Ny rapport om mentalt helbred giver klare fokuspunkter for udviklingen af det gode psykiske arbejdsmiljø på de regionale arbejdspladser: Sådan kan vi arbejde konkret med det gode psykiske arbejdsmiljø
NFA forsker Thomas Clausen, der er del af PARA-projektet, fortæller, at den nye rapport om mentalt helbred, som er nævnt i nyhedsbrevets forrige artikel, kan gøre en forskel for de mange regionale medarbejdere, som på daglig eller ugentlig basis oplever stress i deres hverdag. Men der er desværre ingen quick-fixes, konstaterer han. Du kan i det følgende læse mere om, hvordan man kan arbejde med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø på de regionale arbejdspladser.
Ph.d. Studerende Jimmi Mathisen fra Københavns Universitet har i den nye rapport blandt andet konkluderet, at hver fjerde medarbejder på de regionale arbejdspladser oplever, at de er stressede på enten daglig eller ugentlig basis. Det er et klart problem, som skal adresseres, og seniorforsker ved NFA Thomas Clausen, mener at rapporten kommer med nogle spændende perspektiver, som i den grad er anvendelige, når man vil arbejde med det psykiske arbejdsmiljø på de regionale arbejdspladser.
”Efter at have læst rapporten tænker jeg først og fremmest, at den kommer med nogle spændende resultater. Den viser, at det psykiske arbejdsmiljø er meget vigtigt for medarbejdernes helbred og trivsel – også på regionale arbejdspladser. Den viser bl.a., hvordan vi gennem gode samarbejdsrelationer kan gøre hinanden gode, men den viser også klart, hvordan vi gør hinanden mindre gode som fx ved mobning. Og de ting har betydning for, om medarbejdere udvikler stress eller ej. Samtidig er det ekstra brugbart i og med, at resultaterne specifikt handler om det regionale arbejdsmarked og dermed er direkte anvendelige i forhold til at finde ud af, hvor man kan gøre en indsats for at forbedre arbejdsmiljø og trivsel,” siger Thomas Clausen.
Thomas Clausen, der har forsket hos NFA i godt 18 år, fortæller, at rapportens konklusioner kan give forskere som ham inspiration til, hvilke områder der skal arbejdes videre med for at komme stress til livs på de regionale arbejdspladser.
Og det er vigtigt, da stressramte på lang sigt kan udvikle depressioner, ifølge Jimmi Mathisens rapport. Her lyder det, at omkring tre procent af medarbejderne i undersøgelsen udvikler en depression over en toårig periode. Her kunne forskerne se, at medarbejdere, som var udsat for mobning eller hyppigt følte sig stressede, havde 60% øget sandsynlighed for at udvikle depression, sammenlignet med medarbejdere, som ikke oplevede dette.
En ond cirkel
I rapporten konkluderer Jimmi Mathisen, at lav social kapital og mobning er blandt de største kilder til, at de regionale ansatte oplever stress i hverdagen. Samtidig kan det vise sig som en ond cirkel i og med, at arbejdspladser med et presset psykisk arbejdsmiljø og høj arbejdsbyrde fx har større risiko for, at de sociale relationer sættes under pres, og at der derfor kan forekomme mobning blandt de ansatte.
”Forskellige undersøgelser tyder på, at mobning opstår på arbejdspladser, hvor der er knas med samarbejdet, høj arbejdsbyrde og en oplevelse af dårlige muligheder for at bruge sin faglighed. I sådan et arbejdsmiljø er der måske nogle, der føler, at der skal være en syndebuk for, at man ikke lykkes med opgaverne på en tilfredsstillende måde,” siger Thomas Clausen.
Mobning kan i denne sammenhæng fx manifestere sig i, at man bagtaler sine kolleger eller udelukker dem fra det sociale fællesskab på arbejdspladsen. Det kan også være, at man med vilje undlader at give sin kollega en fyldestgørende overlevering, så denne ikke lykkes med sin kerneopgave på en tilfredsstillende måde.
Ifølge Thomas Clausen er der desværre ingen hurtige løsninger på problematikken. Det vigtigste værktøj blandt de ansatte er dialog. Men det kan være svært at komme i gang, hvis man i forvejen er utryg ved sine kolleger eller hvis man i værste tilfælde ikke ønsker, at ens kolleger lykkes.
”Er vi fx gode nok til at give hinanden informationer, så vi lykkes med opgaverne? Et eksempel kunne fx være, at der er en beboer på et bosted, der har en dårlig dag, og det kan føre til høje følelsesmæssige krav eller udløse truende eller endda voldelig adfærd. Her skal man sørge for at give hinanden besked om, at vedkommende har en svær dag. Dermed giver man sine kolleger muligheden for at lave noget relationsarbejde, der kan berolige vedkommende. På den måde kan aftaler om rettidig kommunikation mellem medarbejderne være med til at skabe et bedre og mere trygt psykisk arbejdsmiljø,” siger Thomas Clausen
Han slår fast, at en anden vigtig faktor i at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø er, at man som god kollega italesætter mulige udfordringer, inden de vokser sig så store, at det bliver uoverskueligt at tale om dem.
”Vi ser helt overordnet, at mange arbejdsmiljøudfordringer er startet som mindre konflikter eller uklarheder, der ikke er blevet håndteret. Mit gode råd er at tage dem i opløbet. Fx i samarbejdet om en konkret borger, hvor noget gik skidt. Hvad kan vi gøre bedre for at lykkes med at løse kerneopgaven? Det er meget bedre end at blive sur og brokke sig over sin kollega til sine andre kollega.”
Social kapital er guld værd
Udover mobning er en anden afgørende faktor for, hvorvidt man oplever stress i hverdagen ens ”sociale kapital”. Social kapital handler om samarbejdet mellem medarbejdere og mellem ledere og medarbejdere og drejer sig i, hvor høj grad man har tillid til hinanden på en arbejdsplads og om kommunikationen om arbejdsopgaverne er på plads. Det kan på mange måder danne basis for en god eller dårlig arbejdsrelation.
”Når vi taler om social kapital, taler vi om, om man i bund og grund har tillid til hinanden. Tør man fx at gøre sig sårbar over for sine kolleger ved fx at tage en konflikt eller sige, at man ikke føler sig tryg ved at skulle løse en konkret opgave, fordi man fx ikke helt føler sig klædt på til den. Hvis man ikke kan tage den dialog, kan det føre til latente konflikter, der ligger og ulmer. Og vi ved, at den slags kun bliver værre med tiden, hvis der ikke bliver taget hånd om dem,” siger Thomas Clausen.
”Det er klart, at man skal kunne føle sig tryg og ikke blive hængt ud, fordi man stiller et ”dumt spørgsmål” eller viser en eller anden form for sårbarhed ved at bede om hjælp. Det er også klart, at tryghed på en arbejdsplads også fører til bedre opgaveløsning og giver overskud til, at man kan innovere ift. at optimere fx arbejdsgange og interne processer” siger han.
Medindflydelse
Udover social kapital og mobning, har medarbejdernes oplevelse af medindflydelse og autonomi også stor betydning – både på kort og på lang sigt – for deres mentale trivsel. Her betyder det, at de ansatte på de regionale arbejdspladser skal opleve, at deres holdninger bliver taget alvorligt. At deres ledere og kolleger lytter til dem.
Herunder kan du læse fem gode råd fra Thomas Clausen til ledere om, hvordan de øger deres medarbejderes indflydelse og dermed også deres trivsel på arbejdspladsen.
Fem gode råd til ledere
Hvordan kan du være med til at øge dine medarbejderes indflydelse og dermed deres trivsel?
- Tal med medarbejderne, om de har indflydelse på de rigtige ting i forhold til udførelsen af deres arbejde.
- Lav klare aftaler om, hvilke ting medarbejderen selv træffer beslutninger om, og hvornår det er en god ide at rådføre sig med chefen.
- Sørg for, at der er klare rammer omkring de beslutninger, som medarbejderen skal træffe og de forhold, som medarbejderen har indflydelse på.
- Vær skarp på, at det er ok at begå fejl.
- Inddrag medarbejdernes erfaringer i beslutninger, der har relevans for, hvordan de udfører deres arbejdsopgaver.
Kilde: Thomas Clausen, seniorforsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø